Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Sekretær til Aalborg Sundhedscenter

Sekretær til Aalborg Sundhedscenter

Til Aalborg Sundhedscenter, Nordkraft, Teglgårds Plads 1, niveau 9, 9000 Aalborg
Vi søger en sekretær med stærke kommunikative kompetencer og overblik til fastansættelse 30 timer ugentligt pr. 1. juni 2021.


Aalborg Sundhedscenter har en stor og bred opgaveportefølje med årlig kontakt til mange tusinde borgere i Aalborg Kommune. Vi varetager sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing af livsstilssygdomme samt rehabilitering for borgere med kroniske sygdomme. Vores aktiviteter er kommunedækkende og foregår både i Sundhedscentret i Nordkraft, Sundheds- og Kvarters huset og Trekanten i Aalborg Ø, Gandrup Sundheds- og Foreningshus, Storvorde Sundhedshus, bynære boligområder og i forskellige andre lokalområder i Aalborg Kommune.

I Sundhedscenteret er der ansat mellem 70-75 medarbejdere og består for en stor andel af medarbejdere med sundhedsfaglige uddannelser, foruden personale med stabs - og servicefunktion.
Som sekretær med tilstedeværelse i vores Information vil du have primært samarbejde med to medarbejdere i lignende funktion samt samarbejde med alle ansatte og ledelsen.
Ledelsen består af Sundhedscenterchef, Sundhedsfaglig Leder og Leder af Sundhedsfremme.



Dine opgaver vil være:
  • kommunikation til og kontakt med borgere telefonisk, skriftligt og ved fremmøde i Sundhedscentret
  • administrative opgaver i vores IT omsorgssystem
  • indkøb til daglig drift og nyetableringer
  • kontakt til tele- og internetudbydere, håndværkere. rengøringspersonale m.fl.
  • samarbejde og koordinering ift. etablering af nye faciliteter i lokalområder
  • i samarbejde med ansatte at sikre god daglig drift
  • at understøtte ledelsen med diverse opgaver, f.eks. med økonomisk overblik af samlet drift, mødebooking, dagsorden- og referatskrivning


Vi søger dig, som
  • er kontoruddannet og gerne med nogle års erfaring fra lignende job
  • har stærke kommunikative kompetencer, både mundtligt som skriftligt
  • kan lide den direkte kontakt til borgere, samarbejdspartnere og ansatte fra frontpladsen i Informationen
  • kan lide både at samarbejde i teams og at arbejde selvstændigt og proaktivt med opgaveløsning med lyst til at udvikle og effektivisere opgaver og arbejdsrutiner
  • arbejder struktureret og med godt overblik – og som evner at prioritere sikkert mellem opgaver
  • har flair for, indsigt i og erfaringer med forskellige IT-systemer, som f.eks. e Doc, Prisme, CURA, Office-pakken
  • har interesse for statistik og dataudtræk

Vi tilbyder dig:
  • et afvekslende og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • mulighed for at være med i udviklingen af de administrative funktioner og opgaver
  • et inspirerende og uformelt miljø, der er præget af arbejdsglæde, humor og til tider højt tempo




Yderligere information
Har du relevante spørgsmål til jobbet er du velkommen til at rette henvendelse til Sundhedscenterchef Vibeke Kræmmergaard på tlf. 2520 3457.
Samtaler forventes afholdt i uge 17.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.



Fakta om Aalborg Sundhedscenter:
Aalborg Sundhedscenter er en del af Sundheds- og Kulturforvaltningen.
Sundhedscentrets ledelse består af Sundhedscenterchef, Sundhedsfaglig leder og Leder af Sundhedsfremme. I Sundhedscentret er der 70-75 medarbejdere. De fleste har en sundhedsfaglig uddannelsesmæssig baggrund og repræsenterer flere fagområder, dvs. der er en stor grad af tværprofessionalisme.
Aktiviteterne foregår i Nordkraft og i udvalgte lokalområder i Kommunen.
Arbejdet foregår blandt andet under rammerne af Sundhedslovens 119, Servicelovens 79 a, Aalborg Kommunes Sundhedspolitik, Sundhedsaftalen, Det nære Sundhedsvæsen og Forebyggelsespakker fra Sundhedsstyrelsen.
Aalborg Sundhedscenters vision:
  • Meningsfulde forløb for at skabe handlekraftige borgere
  • Vidensdeling i samarbejde for at skabe fælles mål
  • Stærke relationer for at skabe udvikling på tværs




Læs mere om Sundhedscenter Aalborg: https://sundhedscenter.aalborg.dk/
Læs mere om Aalborg Kommunes Personalepolitik: https://indd.adobe.com/view/f8903b68-91eb-459f-a19d-c72ecb7162d5


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Velkommen til Sundheds- og Kulturforvaltningen og godt 600 kolleger. Vi er en bred vifte af engagerede medarbejdere, der arbejder på at skabe attraktive muligheder for livsudfoldelse.
Det gør vi ved at udvikle mulighederne for et aktivt, sundt og meningsfuldt liv i samarbejde med borgere, foreninger og virksomheder. Som medarbejder i Sundheds-og Kulturforvaltningen bliver du en del af en visionær forvaltning, der tænker i helheder og løser opgaver med viden og faglighed.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    20-04-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig