Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Ergoterapeut, Social- og sundhedsassistent eller pædagog - Plejeboliger Tornhøjhaven

Velkommen til specialplejehjem Tornhøjhaven i Aalborg Øst. Vi arbejder for at ældre og svækkede beboere med kognitive svækkelser i forskellig grad har et godt og værdigt liv på plejehjemmet. Det gør vi ved at udføre en god pleje og yde omsorg og støtte, der er individuelt tilpasset det enkelte menneske. Vi arbejder med kontaktpersonordning, som betyder, at det særligt er 2 medarbejdere, der har hovedansvaret for beboerens plan etc. Vi holder teammøder hver 5. uge, og vi holder triagering med sygeplejersker ugentligt. Derudover har vi refleksion.

Vi har fokus på pårørendesamarbejdet, da pårørendes viden og indsigt har afgørende betydning for, hvordan vi er medskabende af livskvalitet for den enkelte beboer.

Aalborg kommune har god mulighed for at samarbejde med andre fagenheder når vi søger fagligt input til sparring og løsninger for de mennesker, vi er her for – det benytter vi os af – til gavn for beboerne.

Sammen arbejder vi hver dag på at skabe livskvalitet og velfærd. Vi udvikler velfærd sammen.

Vi kan tilbyde:
  • Et 3-år og nyt spændende specialplejehjem, som er præget af høj grad af fagkompetencer/dygtige medarbejdere
  • Mange samarbejdspartnere
  • Gode rammer og vilkår for at gøre et godt stykke arbejde med støtte fra ledelsen og kolleger – og KAN og SKAL opgaver i en til tider udfordrende hverdag
Lidt om stillingen og din nye arbejdsplads:
Tornhøjhaven har 72 beboere. Heraf er 6 på midlertidige pladser til afklaring af videre livsforløb. 36 pladser er geronto psykiatri pladser og 30 er demenspladser. Vi er ca. 115 ansatte – 5 teams – 12 boenheder.
  • Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer/ugen til blandede vagter (pt. fortrinsvis aftenvagter) med vagt hver anden weekend
  • Der forventes af afholdes ansættelsessamtaler den 27. april 2021
  • Stillingen er til besættelse 1. juni 2021
Dine primære opgaver vil være:
  • Pleje og omsorgsopgaver for kognitivt svækkede ældre beboere
  • Opbygge tillidsfulde relationer til beboerne og pårørende
  • Lede i fællesskab i teamet i respekt for forskelligheder – med beboer i fokus – det er dem, vi er her for
Faglige kompetencer:
  • Ergoterapeut, SSA, Pædagog med henholdsvis social-faglige, sundhedsfaglige, pleje- og omsorgsfaglige kompetencer
  • Empatisk
  • Professionel
Personlige kompetencer:
  • Er ansvarsbevidst og god til at samarbejde med mange forskellige kolleger på tværs af faglighed
  • Er ansvarsfuld, fleksibel, samarbejds-stærk og flittig
Arbejdsstedets adresse:
Plejeboliger Tornhøjhaven, Tornhøjvej 6a, 9220 Aalborg Øst

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder Tina Lundquist på tlf. 99825700

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
Bliv klogere på Ældre- og Handicapforvaltningens vision
Ledelseskæden
Frihedsbrevet

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Social og sundhed

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    23-04-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig