Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Barselsvikar for skolepædagog Kongerslev skole


Barselsvikar pædagog Kongerslev Skole
Barselsvikar for skolepædagog 35 timer pr. uge.

Til Kongerslev Skoles DUS, Kongensgade 4, 9293 Kongerslev
Kongerslev skole/DUS søger skolepædagog pr. 19. maj 2021.

Om Kongerslev skole:
Kongerslev Skole ligger i Østhimmerland, ca. 20 km sydøst for Aalborg.
På skolen går 210 elever fordelt på 11 klasser fra bh.kl. til 9. kl. Desuden er der tilknyttet en DUS. Skolen er afdelingsopdelt med 3 selvstyrende team, og vi har et virkelig godt samarbejdsklima. Skolen er i ét plan og har gennemgået en omfattende modernisering. Børnehaveklassen og DUS har selvstændige lokaler, som giver mulighed for anvendelse af varierede organisationsformer og undervisningsmetoder.
Skolen er beliggende i naturskønne omgivelser med masser af grønne områder og har gode legepladser.
Da én af vores dygtige pædagoger skal på barsel, søger vi til Kongerslev skole og DUS en dygtig, engageret skolepædagog til ansættelse pr. 19.maj 2021
Vi lægger vægt på, at du har gode pædagogiske evner med tæt kontakt til børnene. I den pædagogiske praksis forventer vi, at du har blik for det enkelte barns behov, samtidig med at du skaber et trygt og stimulerende fællesskab.
For det kommende skoleår er der tale om en 35 timers stilling. Du vil blive en del af indskolingstrinet og blive tilknyttet vores 0.kl. Der vil være timer i både skole og DUS.

DU har gode samarbejdsevner og viden om og interesse for læreprocesser. Du skal understøtte læring ud fra en pædagogfaglig vinkel, være garant for legende aktiviteter, arbejde med børnenes sociale kompetencer, og du skal indgå i Dussens arbejde ca. 5 eftermiddage om ugen.

Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside: www.kongerslevskole.dk

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til skoleleder Henrik Højmark Steffensen (skolen) 93520460 eller DUS-leder Lona Christiansen 93520430

Ansøgningsfrist: 25. april 2021.

Der kan forventes afholdt ansættelsessamtaler d. 28.april 2021 om formiddagen.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    25-04-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig