Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Jobcenterrådgiver med administrativt fokus til Indgangen - i Jobhuset, Aalborg Kommune

Synes du beskæftigelsesområdet er spændende og får du energi af at hjælpe og motivere ledige til at komme i job? Og vil du bidrage til at styrke indsatsen og resultaterne – herunder med et særligt fokus på modtagelse af borgere samt råd og vejledning.
Hvis du tilmed trives godt i en organisation i bevægelse og med høje ambitioner, og på en arbejdsplads med stor grad af tillidsbaseret ledelse, stor trivsel, rummelighed og med professionelle og engagerede kolleger - ja, så er det netop dig, vi søger.

Vi tilbyder en spændende stilling som jobcenterrådgiver, hvor du vil referere til Sekretariatslederen i Jobhuset, som blandt andet er leder for otte medarbejdere i telefonomstillingen samt teamet, der tager imod alle borgere, der kommer i Jobhuset. Jobhuset er en dynamisk arbejdsplads, der hele tiden udvikler sig. Og som lægger vægt på høj faglighed, trivsel og godt humør.

Arbejdsopgaver
Som jobcenterrådgiver bliver du en del af det team, som modtager alle de borgere, der møder i Jobhuset.
I Aalborg Kommune er der én Indgang for alle borgere, som skal ansøge om kontanthjælp. Stillingen er i det team som tager i mod disse borgere og dette er den primære opgave.
Målgrupperne som er tilknyttet Jobhuset er dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere over 30 år samt borgere under 30 år med en kompetencegivende uddannelse. Arbejdsopgaverne er forskelligartet, men vil primært være at give råd og vejledning samt hjælpe borgerne med ansøgning om kontanthjælp. Du skal trives med en travl og omskiftelige arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens.

Du kommer til at varetage en bred vifte af vejledningsopgaver inden for beskæftigelsesområdet, hvor du bl.a. skal:
  • Modtage borgere som kommer i Jobhuset, med en koordinerende funktion i forhold i forhold til ansøgning om kontanthjælp
  • Hjælpe borgere i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp, herunder råd og vejledning
  • Give råd og vejledning til borgere i forhold til beskæftigelseslovgivningen, med særligt fokus på kontanthjælpsområdet
  • Være proaktiv i forhold til at hjælpe borgere ved computerne med oprettelse af CV på Jobnet, selvbook af samtaler og jobsøgning
  • Betjening af telefoner i vores omstilling (callcenter) i spidsbelastningstidspunkter, hvor du skal trives med at give borgerne en god service og hjælpe dem med deres spørgsmål
Vores forventninger
Din faglige baggrund er socialrådgiver, socialformidler eller anden relevant administrativ uddannelse. Du har erfaring inden for offentlig administration og kendskab til beskæftigelsesområdet, herunder gerne til dagpenge- og kontanthjælpsområdet. Du har en høj faglighed og empati i dialogen med borgeren. Ikke mindst brænder du for at yde rådgivning, der hjælper borgeren på vej mod et job.

Derudover lægger vi vægt på følgende kompetencer:
  • Administrativt flair og forståelse for IT-systemer
  • Gode formuleringsevner, både mundtligt og skriftligt – samt at du taler engelsk
  • Bred viden om arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet, hvilket du omsætter til konkret rådgivning af borgeren
  • Erfaring med og kendskab til lovgivningen på kontanthjælpsområdet og dagpengeområdet
  • Erfaring med anvendelsen af digitale redskaber, såsom selvbooking og joblog – hvilket du let hjælper borgere med at benytte effektivt
  • Du arbejder selvstændigt, men fungerer samtidigt også godt i et team
  • Du har gåpåmod og en positiv tilgang til opgaverne, som du tager ansvar for at løse på bedst mulig vis.
Kort omkring Jobhuset
Jobhuset er en del af Jobcenter Aalborg, der hører til hos Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Jobhuset beskæftiger ca. 150 medarbejdere og varetager beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere samt Virksomhedsservice.

I Jobhuset lægger vi vægt på professionalisme, fællesskab og udvikling, samt at vores adfærd afspejler nysgerrighed og personligt ansvar. Desuden har vi fokus på opgaven og arbejder for helheden og sammenhængen i Jobhuset. Disse værdier er grundlaget, for det vi gør.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Sekretariatsleder Ann-Sofie Hassing Jørgensen på tlf. 9931 9147 - træffes bedst på hverdage mellem kl. 15.00 og 15.30.
Herudover kan du læse mere om Aalborg Kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen på www.aalborgkommune.dk.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er fast og på fuldtid. Du aflønnes efter overenskomst mellem KL og HK/DS.
Mødetiden er hverdage kl. 8.00-15.00 – dog torsdag til kl. 17.00. Der er ikke mulighed for hjemmearbejde.
Arbejdspladsen er Jobhuset, Vestre Havnepromenade 15, 9000 Aalborg.

Forventet startdato er 1. juni 2021.

Ansøgningsfristen er til og med d. 20. april 2021.
Samtaler afholdes d. 27. april 2021.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    20-04-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig