Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagogisk assistentelev i Aalborg kommune – er du vores nye ELEV? Tag en uddannelse med et formål.

Drømmer du om at motivere og støtte børn og unge eller voksne med særlige behov? Hvor du lærer at varetage pædagogisk arbejde, der har en stor betydning for andre menneskers hverdag – så uddan dig til pædagogisk assistent.

Hvad laver en pædagogisk assistent?
Som pædagogisk assistent arbejder du pædagogisk med børn, unge eller voksne med særlige behov. Det er et arbejde, hvor du skal motivere og støtte andre, samt have fokus på udvikling og trivsel igennem leg og aktiviteter. En pædagogisk assistent får blandt andet job i daginstitutioner, fritidstilbud, special/døgntilbud, vuggestuer, børnehaver, på skoler, i botilbud og lignende. Uddannelsen som Pædagogisk Assistent er en erhvervsuddannelse, der tager 2 år og 1 ½ mdr., hvor du veksler mellem skole- og praktikperioder.

En uddannelse med fokus på et spændende læringsmiljø:
Vi tilbyder dig en uddannelse, hvor du både teoretisk og praktisk lærer at varetage pædagogisk arbejde. I skoleperioderne bliver du undervist på SOSU Nord i Aalborg, og i praktikperioderne arbejder du i en af Aalborg Kommunes daginstitutioner, skoler eller specialtilbud, hvor du får praktisk erfaring med de arbejdsopgaver en pædagogisk assistent udfører. Du vil få tildelt en praktikvejleder, som vil vejlede dig i arbejdet med dine praktikmål. Du får i praktikperioderne - udover arbejdet med dine faglige mål - også mulighed for at opleve at være en del af en arbejdsplads, være kollega, få ansvar og mulighed for læring og udvikling.

Vil du vide mere om at være pædagogisk assistentelev ved Aalborg Kommune, kan du læse mere her: http://www.eleverne.dk/uddannelserne/paedagogisk-assistent-elev.

Ellers forestiller vi os at:
  • Du har gennemført eller er ved at gennemføre Grundforløb 2.
  • Du er nysgerrig, initiativrig og tager ansvar for egen læring
  • Du er engageret og samarbejdsvillig
  • Du er positiv og anerkendende i din tilgang til andre mennesker og kan udvise empati
  • Du er mødestabil
  • Du er fysisk og psykisk robust

Du vil blive en del af:
Aalborg Kommune, som lige nu søger pædagogiske assistentelever til ansættelse i de 3 forvaltninger - Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Skoleforvaltningen – med uddannelsesstart den 9. august 2021.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og FOA - Fag og arbejde.
Arbejdstiden er 37 timer ugentlig.

Ønsker du yderligere oplysninger om elevstillingen kan du kontakte en af følgende koordinatorer:
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen – Maria Flindt, tlf.: 9931 2835, mhb-fb@aalborg.dk
Ældre- og Handicapforvaltningen – Jeanette Hurley, tlf.: 9982 7486, uddannelseskoordinator-aeh@aalborg.dk
Skoleforvaltningen – Mette Jessen tlf.: 93520052, mcj-skole@aalborg.dk

Mener du, at du er den elev, vi mangler, så send din ansøgning senest 18. april 2021. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 18 og 19.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig