Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Attruphøj søger pædagogisk og sundhedsfaglige uddannet medarbejdere

Vi har ledige stillinger på 32 ugentlige timer. Der arbejdes skiftevis dag og aften samt hver anden weekend og på helligdage. Der er ledige stillinger i 2 af husene (Hus A og Hus C) og du ansættes i organisationen Attruphøj, der består af tre huse.

Stillingerne ønskes besat den 1. juni 2020 eller snarest muligt.

Attruphøj er et botilbud til voksne med erhvervet hjerneskade og hører under Fagcenter for erhvervet hjerneskade og fysisk handicap. Der er 28 boliger fordelt på tre huse.

Borgerne har alle kognitive skader, og flere har en udadreagerende adfærd som både kan være af verbal og fysisk karakter. Borgerne har brug for massiv støtte og en del modtager én til én støtte dagen igennem.

I alle huse består arbejdet både af pædagogfaglige og sundhedsfaglige opgaver, der løses i samarbejdet med borgeren, i det omfang borgeren kan bidrage. Da mange borgere får massiv støtte til alle daglige gøremål, er du ofte sammen med den samme borger i størstedelen af din vagt, hvorfor det er vigtigt at du kan arbejde på den måde. Du har altid mulighed for sparring med de kolleger, som du er på arbejde med.

Neuropædagogik er omdrejningspunktet for vores pædagogiske arbejde, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer. Vi arbejder med BVC i forhold borgers udadreagerende adfærd.

Vores kerneopgave i handicapafdelingen er defineret således:
Vi fremmer menneskers mulighed for at leve et uafhængigt liv gennem udvikling, støtte og omsorg.
Vi arbejder efter værdierne: nærvær, ansvarlighed og respekt.

Vi forventer at du:
  • Ønsker at arbejde i et fagligt miljø, hvor der stilles store krav til din faglighed, samarbejdsevne, fleksibilitet, samt evner at arbejde selvstændigt
  • Er medvirkende til at skabe et godt, trygt og sikkert arbejdsmiljø.
  • Er fysisk og psykisk i stand til at rumme borgernes forskellige adfærd, samt være omsorgsgiver.
  • Er god til at udtrykke dig verbalt og skriftligt, samt har interesse for faglig dokumentation
  • Er rummelig og nærværende i samvær med borgeren
  • Er mødestabil
  • Er indstillet på at arbejde med skiftende arbejdstider samt hver anden weekend og helligdage
  • Har kørekørt
  • Har vilje og lysten til samarbejdet på tværs.
Vi kan tilbyde:
  • Et arbejdssted i udvikling med fokus på arbejdsfællesskab
  • Et spændende og aktivt miljø, hvor nærvær, ansvarlighed og respekt er de bærende værdier
  • Engagerede kolleger med tværfaglig baggrund
  • En hverdag hvor der inden for den overordnet struktur er mulighed for at udfolde dine individuelle kompetencer
  • En engageret ledelse med fokus på uddelegering af ansvar og kompetencer
  • Et introforløb med fokus på både de faglige og organisatoriske rammer

For at kvalificere samtalen vil der anvendes cases. Casene vil blive udleveret umiddelbart inden samtalen og der vil være afsat tid til forberedelse forud for samtalen.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt mandag den 26. april 2021

Arbejdsstedets adresse:
Attruphøj, Attrupvej 15, 9310 Vodskov

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til assisterende leder Annemette Christensen på tlf: 3199 7175 eller Hans Henrik Bangsø på tlf: 2074 4139

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
Bliv klogere på Ældre- og Handicapforvaltningens vision
Ledelseskæden
Frihedsbrevet

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Handicap og socialpsykiatri

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    19-04-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig