Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Lærer til Ellidshøj Skole - vi lærer sammen, store & små


Ellidshøj Skole & Børnehave søger pr. 1. marts 2021 eller hurtigst muligt en lærer til en fast stilling på 37 timer i skoledelen som kan undervise i natur/teknik og drengeidræt som de primære områder sammen med en stor lyst og nysgerrighed på makerspace begrebet.
Ellidshøj Skole er et læringsunivers, hvor vi kender alle børn og har høje ambitioner for alle i et anderledes læringsmiljø med plads til at være forskellig sammen, hvor vi har 63 elever fra 0.-6. klasse udover næsten 30 børn i vores børnehave.
Vi arbejder med naturen, lokalområdet og gode oplevelser i hele kommunen med fokus på aktiv læring i sammenhæng med det digitale, da vi har 1:1 for alle elever med iPad eller Chromebook.Vi arbejder hver dag på at gøre en god skole bedre til gavn for elevernes læring og trivsel.

MAKERSPACE vil være et af dine centrale fokusområder på Ellidshøj, da vi i dette skoleår er startet med videreudvikling af begrebet i et kommunalt samarbejde med 18 andre skoler i Aalborg. Dette netværk er med til at styrke betydningen for alle elever på Ellidshøj, hvor der er fokus på teknologiforståelse, ideudvikling, læring sammen med plads til at fejle og afprøve igen samtidig med at den kritiske tænkning udvikles i forhold til nye teknologier.
Skoledirektør Jakob Ryttersgaard har lavet et opslag på Facebook med fokus på Makerspace indsatsen i Aalborg Skoleforvaltning og her kan du blive endnu klogere på begreberne og tanker bag indsatsen ved at bruge dette link www.kortlink.dk/29dkm

Vi søger en lærer:
  • Uddannet med linjefagene natur/teknologi, drengeidræt samt kendskab eller stor nysgerrighed på MAKERSPACE begrebet med ord som 3D, plotter, vacuumformer, trykpresse, micro bit, LEGO WeDo, Spike og Mindstorm.
  • Tydelig klasseleder med en involverende tilgang til relationsdannelse.
  • Har en anerkendende og positiv tilgang med kerneopgaven i centrum.
  • Kan planlægge differentierede læringsforløb af høj faglig kvalitet.
  • Er i stand til at indgå i et åbent og tillidsfuldt forældresamarbejde.
  • Prioriterer samarbejde med kollegaer og bruger de forskellige kompetencer, som findes i personalegruppen, gennem feedback, fælles refleksion og sparring.
  • Er nysgerrig og fleksibel i en foranderlig hverdag.
  • Besidder en god portion humor.
Vi kan tilbyde:
  • Fagligt kompetente og engagerede kollegaer.
  • En arbejdsplads hvor humor vægtes højt.
  • En arbejdsplads hvor forskellighed og mangfoldighed betragtes som en ressource.
  • Ledelse tæt på med høje ambitioner til hinanden
  • ALLE BØRN, ER ALLES BØRN.
  • En arbejdsplads hvor vi i fællesskab udvikler og udfordrer hinanden
  • Et spændende læringsmiljø som skaber rum til den enkelte i fællesskabet
  • En arbejdsplads hvor handlinger tager udgangspunkt i det enkelte barn.
Ansøgningsfrist er den 14. februar og der afholdes samtaler i uge 7.
For yderligere oplysninger kan du besøge Facebook og vores hjemmeside eller kontakte skoleleder Kasper Bagnkop på telefon 31994433 og mail kasb-skole@aalborg.dk

Du kan læse mere om Aalborg Kommunes vision for skolerne og hvordan vi som skolevæsen arbejder med udvikling af alle børn fagligt og socialt www.nogetathavedeti.dk

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.


Hjemmeside Facebook Nogetathavedeti.dk

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Undervisning

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    14-02-2021

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig