Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Brænder du for at lede den digitale kommunikation

Aalborg Kommune har som mål, at det skal være let for borgere, virksomheder og medarbejdere at møde kommunen døgnet rundt. Som et led heri skifter vi vores hjemmeside og intranet. Brænder du for at sætte retning for den digitale kommunikation i Danmarks tredjestørste kommune, og vil du med på vores digitale udviklingsrejse - så er det dig, vi søger.

Som 'Digital Redaktør' kommer du til at stå i spidsen for en ny solid organisering og platform, der både skal løfte vores digitale kommunikationsniveau internt og eksternt og binde vores kommunikationskanaler sammen. Du får derfor stor mulighed for at påvirke den fælles retning for vores mange kanaler og deres samspil.

Du bliver faglig leder for kommunens nye hjemmeside og intranet, og dine vigtigste opgaver bliver at skabe helhed for borgere, virksomheder og medarbejderne, når de møder kommunen på de forskellige digitale platforme og kanaler. Vi søsætter samtidig en ny ambitiøs telefonistrategi, der skal spille tæt sammen med hjemmesiden.

Dine opgaver
  • Lede den strategiske retning for kommunens digitale kommunikation
  • Sikre en klar fælles retning for vores kanalstrategi og et effektivt samspil mellem kommunikations- og servicekanalerne
  • Projektleder for udviklingen af ny hjemmeside
  • Videreudvikling af kommunens nye hjemmeside og intranet
  • Følge op på hjemmesidens og intranettets indhold, vedligehold og performancemål i samarbejde med redaktører i hele kommunen
  • Sikre tilgængelighed for alle, herunder borgere med handicap
  • Leverandørstyring
Du får et tæt og bredt samarbejde med fagforvaltningerne samt afdelingerne It & Digitalisering og Koncernservice i Borgmesterens Forvaltning.

Du får det koordinerende ansvar for at sikre kommunens strategiske fokus på, hvordan vores digitale kanaler understøtter udviklingen af vores borger- og virksomhedsbetjening. Det gør du i tæt dialog med de ledelsesansvarlige for borgerservice i forvaltningerne og gennem løbende dialog med og rapportering til vores direktørgruppe.

Din profil
Du har erfaring med at få digital arkitektur, indhold og funktionalitet til at spille sammen og med at få forskellige kanaler til at spille sammen i en smidig brugerrejse. Det har givet dig erfaring med bruger-/borgerinddragende processer i forskellige faser af udvikling og drift.
Du har en relevant videregående uddannelsesbaggrund og praksiserfaring kombineret med et stærkt projektledergen, der kan lede på tværs af mange fagligheder. Med din projekterfaring er du vant til at lede opad og klæde ledelsen på til at træffe de bedste beslutninger.

Du har flere års erfaring med at lede digital kommunikation og med udvikling af service på tværs af kanaler. Du har måske erfaring med omnichannel-strategier og -styring, gerne fra en stor organisation. Du har stor indsigt i usability og UX - du sætter med andre ord en ære i at udvikle effektive service- og kommunikationsløsninger, der er designet ud fra et brugerperspektiv. Du er løsningsorienteret, vedholdende og god til at opbygge relationer. Du har en naturlig gennemslagskraft og kan lide at skabe resultater sammen med andre.

Vi tilbyder
Du bliver en del af Kommunikation og Udvikling i Borgmesterens Forvaltning, hvor vi arbejder med pressehåndtering, web, sociale medier og udviklingsprojekter. Vores ambitioner er høje, og der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du får de muligheder, du griber efter og bliver en del af et dedikeret team og et stærkt netværk på tværs af hele Aalborg Kommune.
Du bliver en del af et godt socialt fællesskab med plads til højt humør og faglig fordybelse.

Løn og ansættelsesvilkår
Din ansættelse er på 37 timer, og løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Vi ønsker stillingen besat fra den 1. februar 2021.

Din fysiske placering bliver på Boulevarden 13, 9000 Aalborg.

Første samtalerunde er den 14. december og evt. anden samtalerunde den 16. december 2020.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Kommunikation og udvikling, Kirja Holland Thomsen på telefon 25201608.

Ansøgningsfrist den 8. december 2020.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    It og kommunikation

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    08-12-2020

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig