Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Barsels vikariat Pædagog 37 timer pr. Børnehaven Feggesundvej, Dagtilbud Øst


Vi kan tilbyde:
Barselsvikariat pædagog på 37 timer til Børnehaven Feggesundvej. pr. 1 januar eller snarest derefter
Børnehaven Feggesundvej ligger i et dejligt område i et boligkvarter, tæt på en lille landsby. Vi er en børnehave der har en normering på 42 børn. Personalet består af pædagogisk leder, 1 pædagog ansat i social normering, 4 pædagoger på 37 timer, 1 pædagogmedhjælper på 21 timer, samt en lønnet pædagog studerende.
Vi er en personalegruppe, der er forholdsvis ny ansatte (inden for de seneste 5 år). Vi har gennemgået, en stor forandringsproces, som vi ønsker, at du skal være med til at løfte, og arbejde ind i.
Vi er en børnehave, der vægter natur og ude - livet højt, og har du en indre "landmand," er det et plus. Vi er ude i al slags vejr, og ønsker at udvikle vores legeplads endnu mere i den retning, hvor ude - livet, bliver til læringsrum og pædagogisk miljøer, for børn og voksne.
Vi er en børnehave, der tager i svømmehallen med de ældste børn, når vi opstarter svømning igen (nedlagt grundet COVID 19) skal du sammen med dine kollegaer være en del af det.
Vi vægter krop og bevægelse høj. Vi arbejder med yoga, rytmik og bevægelse i hverdagen, hvilket vi ser som et fundament for vores arbejde.
Vi har stort fokus på sprogarbejde, sproggrupper, dialogisk læsning, rim og remser.

Vi søger en pædagog, der har et personligt og fagligt drive, og som vil indgå i vores fællesskab. Vi forventer at du har et stærkt pædagogisk fagligt fundament/identitet.
Vores pædagogisk tilgang tager sit afsæt i ICDP-principper.

Vores forventninger til dig:
  • Du er uddannet pædagog og kan deltage aktivt i det pædagogisk arbejde.
  • Du har interesse i og har erfaring med at arbejde med børn i 3-6-års alderen.
  • Du har en høj didaktik i dit arbejde med det enkelte barn og gruppen generelt.
  • Vi forventer du går ind i primær rolle.
  • Vi forventer du har kendskab til opsporingsmodellen.
  • Du arbejder struktureret og kan skabe tydelige rammer, med fokus på kerneopgaven.
  • Du har kendskab til sprogarbejde, samt sprogvurderinger.
  • Du har nemt ved at have overblik og handler derud fra.
  • Du har kendskab til at arbejde ud fra den Styrkede læreplan, samt dokumentation af dit pædagogisk arbejde.
  • Du prioriterer et godt forældresamarbejde, baseret på en tydelig og åben kommunikation.
  • Du er som kollega positiv, åben og energisk, og ønsker at bidrage til vores kollegiale fællesskab.
Vi lægger vægt på:
  • At vi sammen skaber rammer med omsorg, nærvær og forudsigelighed for børnene.
  • At give børnene udfordringer og gode udviklingsbetingelser.
  • Arbejdsglæde, fagligt engagement, refleksion, for at sikre vores professionalisme.
  • En tydelig og åben kommunikation, som sikrer gennemsigtighed og tydelighed i vores pædagogisk arbejde.
  • Et tillidsfuldt kollegialt fællesskab, hvor humor er et vigtigt element.
Vi har åbent i tidsrummet fra klokken 06.30-16.45, torsdag dog fra klokken 6:30-17:00. Mødetiderne ligger derfor i dette tidsrum, og åben- og lukkevagter må forventes.

Du er velkommen til at kontakte Kirsten Frederiksen, pædagogisk leder, på 99825966 for nærmere info omkring stillingen
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d 16 december 2020

Arbejdsstedets adresse:
Børnehaven Feggesundvej.
Feggesundvej 1 A
9220 Aalborg øst


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er omfattet lokalløn, grundlønstrin 26. Øvrige løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og Børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Arbejdsstedets adresse
Feggesundvej 1 A
9220 Aalborg ø

Løn og ansættelsesvilkår


Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    04-12-2020

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig