Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Projektleder til klimaområdet

Aalborg Kommune søger en projektleder til klimaområdet.

I Aalborg Kommune arbejder vi målrettet med bæredygtighed og grøn omstilling. Aalborg Kommune har et langsigtet mål om at være fossilfri senest i 2050, og vi ønsker samtidig også at yde vores bidrag til at nå de ambitiøse målsætninger på nationalt plan bl.a. i forhold til Parisaftalen, klimalovens mål om 70 % reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 mv. Det skal bla. ske i samarbejde med de øvrige nordjyske kommuner og Region Nordjylland i arbejdet med en fælles nordjysk klimaindsats og DK2020 samarbejdet.

For at styrke indsatsen på energi- og klimaområdet søger vi en ny kollega, der har kompetencer og erfaring indenfor varme- og energiplanlægning, klimaregnskaber og klimahandlingsplaner.

Vores nye kollega bliver tilknyttet teamet Center for Grøn Omstilling (CGO) i Miljø og Energiforvaltningen. Her planlægger vi for fremtiden indenfor energi, klima, affald og bæredygtighed og arbejder sammen med borgere, virksomheder, boligforeninger m.fl. om den grønne omstilling.

Vi søger en ny kollega med følgende faglige kompetencer:
  • Relevant akademisk teknisk uddannelse, fx ingeniør el.lign.
  • Faglig viden om lovgivningen indenfor energiområdet, planlægning og jura
  • Bred viden på klimaområdet - både klimatilpasning og klimaforebyggelse
  • Relevant erhvervserfaring med klima- og energiområdet
  • Erfaring med projektledelse
  • Gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

Vi lægger vægt på, at du:
  • Arbejder struktureret og helhedsorienteret og kan have mange bolde i luften samtidig
  • Er selvstændig, udadvendt og initiativrig
  • Har gode samarbejdsevner og kan skabe ejerskab på tværs af organisationer
  • Har forståelse for den kommunale organisation og arbejdet i en politisk ledet organisation
  • Er god til at sikre fremdrift i opgaver og at få opgaverne gennemført
  • Er åben, fleksibel og positiv
  • Har et godt humør og bidrager aktivt til at skabe et sundt fagligt og socialt miljø
Vi kan tilbyde:
  • En dynamisk men travl arbejdsplads med mange forskellige opgaver
  • Et spændende og afvekslende job med mulighed for at planlægge eget arbejde
  • Et opgave- og procesrelateret arbejde, der fordrer en fleksibel tilgang
  • Faglig sparring med kolleger og ledelse
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fuldtidsstilling, der ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. februar 2021.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst med KL og efter forhandling med den pågældende faglige organisation.

Ansættelsesstedet:
Miljø og Plan, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby.

Yderligere information:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til energiplanlægger Anita Rosenkilde Lodberg Tlf. 9931 9462 eller teamleder i Center for Grøn Omstilling Steffen Lervad Thomsen, tlf. 2519 9353

Send ansøgning:
Ansøgningen sendes senest fredag den 4. december 2020 ved at trykke på knappen
"Send ansøgning" og vedhæfte ansøgning og relevante bilag.

Samtaler forventes afholdt fredag den 11. december 2020

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion,
handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Teknik, miljø, veje og parker

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    04-12-2020

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig