Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Livreddere søges til Park & Natur, Livreddertjeneste i Aalborg Kommune

- Til Vestre Fjordpark, Aalborg Havnebad og Nibe Fjordbad.

I 2021 fortsætter aktiviteterne i Vestre Fjordbad, Aalborg Havnebad og Nibe Fjordbad.
Derfor søger Park & Natur i sommerperioden 2021 et antal kompetente livreddere, der kan arbejde helst hele sæsonen i disse anlæg.

Kan du have mange bolde i luften, og samtidig bevare overblikket og være imødekommende? Har du lyst til at være en del af et fagligt kompetent team, der altid arbejder i det fri og har fokus på badesikkerheden og serviceringen af anlæggenes brugere? Og kan du handle hurtigt i vanskelige situationer?
Så er det måske dig, vi gerne vil have som livredder i 2021!

Din profil:
Du skal have gode svømmeegenskaber, og være fortrolig med åbent vand. For at komme i betragtning skal du ved ansøgningen have bestået en bassinlivredderprøve. Du skal være robust, handlekraftig, rolig og ansvarsfuld. Samtidig skal du være indstillet på at deltage i den nødvendige uddannelse inden ansættelse, hvori indgår både svømmeprøver og livredningsfaglige tests.

Som nævnt er det vigtigt, at du kan møde i god tid, arbejde fuld tid, og helst i hele perioden.
Arbejdet består ligeledes i deltagelse i daglige driftsopgaver i det givne anlæg.

Uddannelsen:
Det er et krav, at du ved ansættelsen har bestået bassinlivredderprøve. En bassinprøve tilbydes ikke i forbindelse med ansættelsen og er et krav for at deltage i efteruddannelsen. Du skal være fyldt 18 år for at kunne deltage.

Uddannelsen forud for ansættelse, der sker ved DGI Nordjylland, er kompetencegivende til arbejdet som livredder i Vestre Fjordpark, Aalborg Havnebad og Nibe Fjordbad, men også til livredderfaglige opgaver på strande i Nordjylland i forbindelse med afholdelse af DGI's Ocean Rescue Camps.

Løn, ansættelse og ansøgning:
Løn og ansættelsesvilkår i øvrigt sker i henhold til gældende overenskomst med FOA og principperne om lokal løndannelse.

Ansøgningsfristen er søndag 06.12.2020.

Personlige ansættelsessamtaler afholdes 16.12.2020 kl. 10:00-17:00 og 17.12.2020 kl. 10:00-18:00. Samtalerne afholdes i DGI Nordjyllands kontorlokaler i Nordkraft, Tegl Gårds Plads 1, 9. Sal, 9000 Aalborg.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Bademester, Sevastianos Prenta på tlf. 25 87 86 51 eller uddannelsesansvarlig hos DGI:
konsulent Johan Lisberg Jensen på tlf.: 40 42 86 81.

Du skal være fyldt 18 år. Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest.

Send ansøgning:
Du sender ansøgningen ved at trykke på knappen SEND ANSØGNINGEN og udfylde formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgningen og CV i begrænset omfang.

Uddannelsens (obligatorisk) tre dage med indhold:
Uddannelsens tre dages indhold, location og øvrigt følger på næste side.

1. FORMPRØVE I BASSIN

Location: Vadum Svømmehal, Søndermarken 20, 9430 Vadum
Dato: 31.01.2021
Tidspunkt: Kl. 09.00 - 15.00 – vand og let forplejning undervejs.
Øvrigt: Sluttidspunkt er vejledende og afhængigt af antal deltagere.

Prøven afvikles i en sammenhæng og skal være afviklet inden for 60 minutter.

Prøveindhold:
- 400m fri svømning på maksimalt 7,5 minutter (de første 200m skal svømmes på maksimalt 3,5 minutter)
- 25m polocrawl efterfulgt af 25m undervandssvømning sammenlagt på maksimalt 50 sekunder
- 150m bjærgning på maksimalt 5 minutter (enten person på ca. 70 kg. eller fyldt bjærgedukke)
- 25m nødflytning af dukke eller person (70-85 kg)

2. FORMPRØVE I ÅBENT VAND, FØRSTEHJÆLPSKURSUS OG FØRSTEHJÆLPSPRØVER

Location: Vestre Fjordpark, Ralvej 18, 9000 Aalborg
Dato: lørdag 15.05.2021 + søndag 16.05.2021
Tidspunkt: 09:00-19:00 begge dage – sandwich, vand og let forplejning undervejs. Tidspunktet er vejledende.

Formprøve i åbent vand, førstehjælpskursus og førstehjælpsprøve afholdes over to dage.

Prøveindhold:
- 3x200 (200m løb + 200m svømning + 200m løb) på maksimalt 8 minutter. Svømmebriller tilladt. ABC-udstyr ikke tilladt.
- 1000m svømning med ABCT-udstyr
- 4m dykning, eller på maks vanddybde, med ABC-udstyr med opsamling af dukke
- 50m polocrawl + 50m bjærgning af bevidstløst medie afsluttet med optagning på kanten. Svømmebriller tilladt. ABC-udstyr ikke tilladt.

Undervisningsindhold:
- Livreddende førstehjælp inkl. HLR m. iltudstyr og AED.
- Stabilt sideleje, anvendelse af spineboard og håndtering af nødstedt med skade på rygsøjle
- Chok, dehydrering, hedeslag, kulde, blødninger, blodpropper, faldskader, insektstik, øjenskyld, m.v.
- Vandforhold, forholdsregler/sikkerhedsvurdering, overvågning & drukning, selvredning, redningsaktion- og metode
- Bjærge- og dykketeknik, nødflytning, signalering, genoplivning og alarmering samt ansvar & sikkerhed.
- Anlægsforhold og intern & ekstern kommunikation

Prøveindhold:
- Mundtlig førstehjælpsprøve i livreddende førstehjælp inkl. HLR m. iltudstyr og AED efter realistisk scenarie

Øvrigt
- Livredningsfaglig litteratur kan blive udleveret i forbindelse med uddannelsen.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Teknisk service og håndværk

  • Arbejdstid

    Deltid under 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    06-12-2020

Moedvoresorganisation 200X150px

Moedvoresmedarbejdere 200X150px Rigtig