Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Studievej 19 søger en medarbejder til natarbejde

Studievej 19 søger en medarbejder, der skal løse opgaver om natten, dvs. være vågen i hele arbejdstiden.
Det er en fast stilling, med et timetal på 34 timer gennemsnitlig pr. uge. Tiltrædelse efter aftale

Arbejdstiderne vil være fra kl. 22.00-08.00, hvor du fra kl. 07.00-08.00 vil skulle støtte og hjælpe borgerne med at gøre sig klar til dagen.

Om organisationen:
På Studievej 19 finder du to botilbud: Ungdomshøjskolen og Bo- og aflastningstilbuddet Violen.

Begge steder bor 12 voksne, som alle har varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det betyder, at de har brug for støtte og hjælp i forhold til personlig pleje, praktiske gøremål i hverdagen. På Violen gælder det også for de voksne, som er her i kortere ophold i de fem aflastningsboliger.

Ungdomshøjskolen og Violen er to ud af fire botilbud i ledelsesfeltet 'Botilbud Nord'. Vi har fælles værdigrundlag med en neuropædagogisk forståelsesramme som omdrejningspunkt. Vi hører (sammen med 28 andre tilbud) til 'Fagcenter for Livskraft' i Aalborg Kommunes Handicapafdeling.

Hvad er opgaven?
Der er 2 medarbejdere på arbejde hver nat, hvor et tæt samarbejde er en forventning. Derudover er der en fælles "springer", som løser opgaver både på Ungdomshøjskolen og Violen, men også kan tilkaldes af andre botilbud.

Udover at du først og fremmest har ansvaret for at hjælpe borgerne i det omfang, de har brug for, vil der også være praktiske opgaver, som skal laves om natten.

Dine opgaver vil være:
  • At hjælpe de borgere, der gennem natten har brug for støtte og hjælp.
  • At udføre praktiske opgaver
  • At udføre administrative opgaver ift. kalendersystem og journalføringssystem i Cura
  • At udføre egenkontrolopgaver
Vi forventer at:
  • Du er fysisk og psykisk robust og trives med at arbejde selvstændigt sammen med alle.
  • Du er handlekraftig og har overblik
  • Du er parat til at udføre mange forskelligartede praktiske opgaver
  • Du er parat til at hjælpe i et af de andre tilbud, hvis behovet opstår
  • Du er engageret og etisk velfunderet i din tilgang til borgerne og dine kolleger
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø

Arbejdsstedets adresse:
Ungdomshøjskolen og Bo- og aflastningstilbuddet Violen, Studievej 19, 9400 Nørresundby

Vil du vide mere?
Stillingen hører til i Aalborg Kommunes Handicapafdeling i Ældre- og Handicapforvaltningen.

Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Marianne Sørensen tlf. 99 31 78 33 for yderligere oplysninger, hverdage mellem kl. 8.00-9.00.

Du kan også følge 'Fagcenter for Livskraft' på LinkedIn.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 29. oktober 2020

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
Bliv klogere på Ældre- og Handicapforvaltningens vision
Ledelseskæden
Frihedsbrevet

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Handicap og psykiatri

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    25-10-2020