Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Børneperson til Krisecenter for Kvinder

Børneperson til Krisecenter for Kvinder i Aalborg.

Bestyrelsen har et ønske om, at styrke det pædagogiske og forebyggende arbejde for de børn der bor på Krisecenteret. På den baggrund har Bestyrelsen besluttet, at udvide det faglige personale med endnu en børneperson. Vi søger derfor en medarbejder, der har lyst til at gøre en forskel og være med til at skabe muligheder for voldsramte kvinder og deres børn – hjælpe dem til et liv uden vold.

Som børneperson på Krisecenter for Kvinder, vil dit primære arbejdsområde være, at have særlig fokus på børnenes udvikling og trivsel. Du vil i dit arbejde blive en vigtigt medspiller for de voldsramte kvinder med børn, og medvirke til at børnenes ophold på krisecenteret bliver aktivt, lærende og udviklende for det enkelte barn.

Vi ønsker du tiltræder stillingen pr. 01.01.2020. Stillingen er en fuldtidsstilling, primært fordelt på dagvagter, men også aften og weekendvagter.

Vi søger en ny kollega:
  • Der har en pædagogisk grunduddannelse, og gerne erfaring med traumatiserede børn
  • Der kan trives med et højt aktivitetsniveau og kan finde orden i kaos
  • Der har det godt med varierende arbejdstider – både eftermiddag, aften, weekender og helligdage
  • Der kan omstille den daglige pædagogiske praksis i forhold til det enkelte barn
  • Der kan arbejde i teams, men også i udstrakt grad kan arbejde selvstændigt
  • Der er psykisk robust, og har et positivt humør, der også afspejler sig i opgaveløsningen
  • Der formår at rumme børnenes historie og kan hjælpe dem på vej
  • Der har gode koordinerings- og samarbejdsevner i forhold til børnenes private og offentlige netværk
  • Der kan anerkende værdien af at arbejde tæt sammen med frivillig arbejdskraft
Vi tilbyder:
  • Afvekslende og spændende arbejde
  • Stor berøringsflade i forhold til samarbejdspartnere, ansatte og frivillige
  • Fagligt og socialt engagerede kollegaer med en grundlæggende værdi om, at vi er fælles om opgaveløsningen i huset
  • En arbejdsplads i udvikling som du kan være med til at sætte dit præg på
  • Mulighed for at arbejde i dybden med socialfaglige- og pædagogiske problematikker – men også mulighed for at udleve din indre håndværker, gartner eller kok
Vi er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Aalborg Kommune. Vi har plads til syv voldsramte kvinder og deres børn. Vi er 9 ansatte og ca. 110 frivillige.
Løn i henhold til overenskomst.

Såfremt der er spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder Lone Skov Møller eller Børneperson Tina Tvermoes Christiansen på tlf. 98 19 06 66.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    02-11-2020