Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Fibermontør til Aalborg Kommunes fibernet

Har du kendskab til netværksteknologi? Vil du være med til at udrulle og videreføre Aalborg Kommunes fibernet? Motiveres du af en spændende hverdag med mange opgaver og en bred kontaktflade? Så er du måske den fibermontør, vi søger.

I Aalborg Kommune oplever vi stadig et stort ønske om at blive koblet på kommunens fibernet. Vi søger derfor en fibermontør, som selvstændigt kan håndtere fiberkabler, skabe og muffer - og som er Aalborg Kommunes fibermontør i marken og på kontoret.

Du bliver en del af Aalborg Kommunes Belysnings-team, AK-Belysning, som ud over at implementere og vedligeholde Aalborg Kommunes Fibernet også drifter, udvider og vedligeholder belysningsanlægget i hele kommunen. Som fibermontør favner din opgaveportefølje nyanlæg, drift og vedligehold af fiberinstallationer, hvor kommunen har medarbejdere placeret.

Du er fagligt velfunderet og har lyst til at give dig i kast med det tekniske område, og har erfaring med fiberområdet. Du evner at se helhedsløsninger på tværgående problemstillinger.

Dine opgaver bliver:
  • Opsætning og tilslutning af aktivt udstyr i teknikhus og hos brugeren.
  • Fejlretning hos brugeren.
  • Fejlfinding og fejlretning på fiberinfrastruktur mellem teknikhuse og brugeren.
  • Fremføring og montering af Coax og PDS-installationer hos brugeren.
  • Support og vejledning hos brugeren.
  • Fiberkonnektering og fusionssplidsning – gerne certificeret CFOT.
  • Måling og test med OTDR-måleinstrument, gerne OTDR-kursus.
  • Dæmpningsmålinger.
  • Blæsning af fiber.
  • Udarbejdelse af dokumentation i Cable Scout.
  • Hastighedstest.
  • Kendskab til Aalborg Kommunes netværk og Wi-Fi samt godkendelse til at arbejde herpå er en fordel.
  • Vejen som arbejdsplads – gyldigt kursusbevis.
AK-Belysning har adresse Hjulmagervej, Aalborg hvorfra du også kommer til at køre ud fra. Du er mester i at planlægge og strukturere din arbejdsdag og trives med at arbejde selvstændigt samt i høj grad tager ansvar for din egen dagligdag. Du får naturligvis stillet servicevogn, pc og telefon til rådighed.

Fibermontør med teknisk flair, fleksibel og serviceminded
Vi forventer, at du er uddannet elektriker evt. elektronikmekaniker eller har en tilsvarende teknikeruddannelse. Du har erfaring med installation og drift, kan finde fejl i nettet og rette dem, så kendskab til fiberarbejde er en fordel. Derudover har du flair for IT, behersker dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk i tale.

Som person er du serviceminded til fingerspidserne og går op i kundetilfredshed, du er fleksibel hvad arbejdstid og arbejdssted angår, tager initiativ, ejerskab og ansvar. Du arbejder struktureret, selvstændigt og tager ansvar for prioritering, planlægning og opfølgning på egne opgaver.

Du er et positivt menneske, der har lyst til udvikling og nye udfordringer. Som kollega er du med til at skabe godt humør og hold-ånd. Du trives med direkte kontakt med vores brugere, og du er derfor både troværdig og tillidsvækkende - kort sagt du er Kommunens mand i marken og på kontoret.

En ambitiøs kommune med brugeren i fokus
Du får en moderne og velkonsolideret kommune i ryggen og et team af kompetente kollegaer, der arbejder ud fra en kommerciel tilgang med brugeren i fokus. Vi bærer alle ansvaret for, at brugeren får en god oplevelse med vores produkt og service.

Med udgangspunkt i en helhedsorienteret, værdiskabende og lønsom tilgang prioriterer vi et godt samarbejde og den enkeltes faglige og personlige udvikling. Derfor søger vi en fibermontør, der fagligt og menneskeligt passer til vores personalepolitik som bygger på inddragelse og tværfaglighed, vi er gensidigt fleksible, vi arbejder med helheder og sammenhænge og sidst men ikke mindst: "Det skal give mening".

Kan du se dig selv i ovenstående, hører vi rigtigt gerne fra dig.
Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort.

Løn
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til entrepriseleder Morten John Mygind Møller på telefon 2520 4741.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfristen er den 2. november 2020.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Samtaler afholdes i uge 46.

Vedhæft oplysninger såsom uddannelsesmæssig baggrund, eksamensbeviser, tidligere beskæftigelse og evt. anbefalinger.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Teknisk service og håndværk

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    02-11-2020