Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Dagtilbud Østerådalen søger pædagog 37 timer til Daginstitutionen Bisgården

Dagtilbud Østerådalen - Daginstitutionen Bisgården søger pædagog 37 timer pr. 1. januar 2021
Daginstitutionen Bisgården er en del af Dagtilbud Østerådalen, der består af 14 institutioner. Daginstitutionen Bisgården er beliggende i Skalborg - tæt på tog, bus og sportsplads. Vi benytter gerne busser til grønne områder f.eks. Øster Ådalen, Skovdalen mm
Brænder du for at arbejde med børn? Er du fuld af energi? Har du masser af ideer til kreativ udfoldelse og er du igangsætter på legepladsen? Har du humor? Trives du i relationer med børn, forældre og kollegaer, så er du måske vores nye kollega?
Børnegrupperne i Bisgården er stueopdelte, hvor der er tilknyttet fast personale, men vi har flere aktiviteter på tværs af grupper, da vi gerne samler børnene i mindre grupper gennem dagen, hvor vi styrker f.eks. sprog og relationer. I Bisgården har vi stor fokus på fællesskaber, hvor alle er medspillere til, at vi får en god dag. I Bisgården har vi tre ressourcepladser, som børnene visiteres til.
I Bisgården bliver alle modtaget med smil og indlevelse i den enkelte. Vi prioriterer, at alle børn er i trivsel gennem nærvær, fleksible læringsmiløer og relationer.
Vores pædagogiske tilgang tager udgangspunkt i ICDP, den nye styrkede læreplan, opsporingsmodellen, læringsmiløer (der hele tiden tilpasses børnene), samarbejde med dagpleje og skoler. Vi har også en intern overgang i huset, når vuggestuebørn starter i børnehave. Vi har samarbejde med andre enheder i forvaltningen, f.eks. center for børns udvikling, sprog og integration, indsatsteamet og talepædagog.
Vi søger en pædagog, som:
  • Brænder for denne aldersgruppe – deres trivsel, dannelse, udvikling og læring
  • Er Igangsætter og iderig
  • Er Tydelig i din kommunikation – både skriftligt og mundtligt
Vores forventninger til dig:
  • At du har et positivt livssyn og positiv tilgang til andre mennesker
  • At du er åben og nysgerrig på nye tiltag
  • At du kan lide at arbejde relationelt med en varm og guidende tilgang
  • At du er omstillingsparat og fleksibel
  • At du sætter tydelig retning og skaber overblik sammen med børnene
  • At du arbejder med ICDP som referenceramme og med fokus på kerneopgaven
Vi tilbyder:
  • 12 skønne vuggestuebørn og 39 lige så skønne børnehavebørn
  • En personalegruppe, der er præget af en stærk faglig profil, humor og varme
  • Stor indflydelse i Læreplansarbejdet og arbejdet med implementering af Tidlig Opsporing
  • En engageret institutionsbestyrelse
  • En forældregruppe, der støtter op og engagerer sig i deres børns hverdag
  • Et godt børneliv og en god dag i Bisgården
  • Faglig sparring og et godt arbejdsmiljø

Arbejdsstedets adresse:
Daginstitutionen Bisgården
Bisgårdsvej 6
9200 Aalborg

Har du lyst til at høre nærmere:
Så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Benthe K D Jensen på 98189189

Ansøgningsfrist: 11. november

Samtalerne forventes afholdt: 18. november





Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    11-11-2020