Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Teknisk servicemedarbejder til Mellervangskolen

Har du lyst til et afvekslende job på en spændende arbejdsplads? Så kan vi tilbyde dig et selvstændigt job som Teknisk servicemedarbejder på Mellervangskolen med opstart 1/12-2020 eller hurtigst muligt. Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Mellervangskolen
Mellervangskolen er profilskole for kreativitet, innovation og entreprenørskab. Kreativitet og innovation er en naturlig del af vores mindset og en væsentlig del af hverdagen for alle alders- og personalegrupper. Det betyder, at vi i vores praksis arbejder på at skabe værdi enten for os selv eller for andre.

Mellervangskolen er en folkeskole med ca. 430 elever og 110 ansatte. Vi er en tosporet skole fra 0.- 9. klasse og to specialklasserækker for henholdsvis elever med specifikke indlæringsvanskeligheder inden for sprog og kommunikation samt en kontakt-klasserække for børn med autisme.

Du vil indgå i et team med teknisk service, rengøring- og kantinepersonale, hvor fokus er skolens brugere, og hvor servicen er i top! Der kan til tider være travlt, hvorfor du skal være i stand til at kunne bevare overblikket samtidigt med, at der er mange bolde i luften.

Hovedarbejdsområde
Arbejdsdagen vil bestå i at holde skolens bygninger, lokaler og inventar i orden og i forsvarlig stand. Herunder:
  • Daglig drift og vedligehold af bygninger, installationer og inventar på henholdsvis skolen samt idrætshal
  • Medvirke ved større arrangementer på skolen, herunder flytning af møbler o.l.
  • Vedligeholdelse af udearealer: tilsyn med og renholdelse af skolegårde, adgangsarealer m.v.
  • Kontrol og vedligeholdelse i forbindelse med driften af skolens tekniske installationer
  • Åbning og lukning af skolen
  • Øvrigt forefaldende arbejde i forhold til dette arbejdsområde
  • Være i stand til at vejlede EGU-elever, praktikanter samt flexjobere

Derudover forventer vi at du
  • Har en håndværksmæssig uddannelse eller anden relevant erfaring
  • Kan arbejde selvstændigt, ansvarligt og energisk
  • Er fleksibel og kan håndtere en omskiftelig arbejdsdag, og herunder formår at prioritere dine arbejdsopgaver
  • Er ansvarsbevidst og handlekraftig samt fleksibel og imødekommende
  • Har naturlig flair for IT og netværksløsninger, og vil have kontakt med Aalborg Kommunes IT-Afdeling og i fællesskab løse opgaver
  • Er god til at tage initiativer samt har gode samarbejdsevner

Vi tilbyder
  • En spændende og alsidig arbejdsdag med mange glade børn og voksne
  • En arbejdsplads med åbenhed for nye initiativer
  • En arbejdsplads med gode kollegaer
  • En god arbejdsplads med et godt og uformelt arbejdsmiljø
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 25. oktober 2020 med efterfølgende samtale den 29. oktober 2020.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teknisk serviceleder Michael Boesen på tlf. 3199 4306

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Teknisk service og håndværk

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    25-10-2020