Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Klubleder til Mou Ungdomsklub

Er du parat til at gøre en forskel for de unge i Aalborg Kommune?

UngAalborg søger en klubleder til vores ungdomsklub i Mou. Klublederen skal indgå i et tæt netværk med Mou Skole, naboklubberne og en masse skønne kollegaer.

Vi har i dag fem velfungerende områder, der har et godt og udviklende tilbud til de unge - både på uddannelses- og fritidsområdet. Vores målgruppe er unge i alderen 13 til 19 år.

Som klubleder er du en del af en fleksibel og kvalitetsbevidst organisation, hvor den gode relation er bærende i det pædagogiske arbejde med unge.

Om Mou Ungdomsklub

Mou Ungdomsklub er en veldrevet klub med et besøgstal på mellem 10-25 unge pr. aften. Den ligger Høstemarkvej 5 i Mou, tæt på skolen. Vi er en k2 klub, hvilket betyder, at vi holder åbent 2 dage om ugen. Pt. er vores åbningstider tirsdag og torsdag fra kl. 18.30-21.00.

Der er pt. tilknyttet 4 fastansatte klubmedarbejdere.

Organisatorisk placering

Som klubleder ved UngAalborg indgår man som ansvarlig for Mou Ungdomsklub, og refererer til teamleder i område 3.

Generelle forudsætninger
  • Du skal kunne se værdien i et samarbejde på tværs af skolen, Ungaalborg og de lokale interessenter.
  • Brænder for unges liv og udvikling og får energi af dette arbejde.
  • Kan omsætte mål og visioner for UngAalborg til praksis i den enkelte klub. Det er vigtigt, at man som klubansvarlig ser sig selv som medspiller i forhold til UngAalborg, og derved sørger for at bidrage til gensidigt følgeskab.
  • Nysgerrig på egen pædagogiske praksis og motivation til at arbejde med egen faglig udvikling.
  • Samarbejdsorienteret og anerkendende i forhold til personale, ledelse og kollegaer - internt som eksternt.
  • Stærke relationskompetencer.
  • Forståelse og interesse for lokalmiljøet.
Ansvar og kompetenceområde.
  • At sørge for, at alle unge ses og rummes af personalet i klubben gennem velovervejede pædagogiske aktiviteter
  • Være synlig og tilgængelig i udvalgte aktiviteter og på klubaftener med de unge således, at der er fokus på nærvær og tæt kontakt
  • Viden om skærpet underretningspligt og ansvar for at handle på dette
  • Evne til at skabe kontakt og netværk mellem grupper af unge samt relevante ungdomsskoletilbud i hele Aalborg kommune
  • I samarbejde med teamlederen at sammensætte en medarbejdergruppe med fokus på kvalitet i aktiviteterne og tidssvarende kompetencer i forhold til ungdomskulturen.
  • Sikre klubbens deltagelse ved SSP-møder på skolen.
  • Administrativt arbejde i forbindelse med udarbejdelse af vagtplan, indberetning af løn, markedsføring, kommunikation samt udarbejdelse af budget i samarbejde med teamleder. Mertimer godkendes og aftales løbende med teamleder inden de indberettes.
  • Sammen med teamlederen at facilitere inspirationsdage for medarbejderne, hvor fællesskab og virkelyst er omdrejningspunktet
  • Oprette fritidstilbud i samarbejde med teamlederen, samt registrering af medlemmer i klubben på UNO
  • Tæt samarbejde med den lokale skole i samarbejde med teamleder.
Konkrete opgaver
  • Personaleledelse i overensstemmelse med Aalborg kommunes vedtagne personalepolitik, herunder organisering af personalet i klubben.
  • Sørge for, at de unge får indflydelse og medbestemmelse på klubbens aktiviteter og åbningstider.
  • Ansætte og afskedige personale i samarbejde med teamleder.
  • Forberede og udføre personalemøder, samt afholdelse af årlig GRUS (gruppebaseret MedarbejderUdviklingsSamtale).
  • I samarbejde med medarbejdere at tilrettelægge arbejdstid og opgaver for den enkelte medarbejder.
  • Indgå som en fast del af vagtplanen i klubben. Der skal være min. 50% synlighed i åbningstiden.
  • Deltage i klublederforum og lokale områdemøder.
  • Samarbejde med koordinatorerne for UngAalborgs intensive læringsforløb.
  • Udarbejdelse af årshjul.
Løn og ansættelsesforhold

Stillingen som klubleder i Mou Ungdomsklub ønskes besat snarest.

Mou Ungdomsklub har en norm på 2 åbningsaftener pr. uge i 30 uger. Det giver en ledelsesnorm på 198 timer årligt svarende til 3,8 timer ugentligt i 52 uger med mulighed for yderligere timer.

Ansøgning og yderligere oplysninger

Der er ansøgningsfrist torsdag den 1. oktober 2020.

Samtaler afholdes i Mou Ungdomsklub, fredag den 9. oktober fra kl. 15.00

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til teamleder Morten Holch på tlf. 93 52 09 09 eller mail moho-skole@aalborg.dk

Se også www.ungaalborg.dk og www.facebook.com/ungaalborg

Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid under 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    01-10-2020