Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagogmedhjælper 35 timer til Børnehaven Budolfi Sogn

Pædagogmedhjælper 35 timer ugentligt til Børnehaven Budolfi Sogn.

Pr. 1. september 2020 søges en pædagogmedhjælper til 35 indholdsrige timer om ugen i Børnehaven Budolfi Sogn - en selvejende institution i Aalborg Kommune

Vi har en grundnormering på 36 børn i alderen 3-6 år og 6 dygtige og sjove personaler. Vi bor i en hyggelig gammel villa på Maren Hemmings Vej v. Klostermarken. Vi er stueopdelt med to stuer og ca. 18 børn på hver. Vores legeplads er etableret i en gammel have med frugttræer og gode legekroge. Vi bor i et af byens smørhuller - tæt på fjord, skov, museer og byrum.

Som selvejende institution er vi en selvstændig ledelsesmæssig enhed med en institutionsbestyrelse. Vi har driftsoverenskomst med Aalborg Kommune og samarbejder med den kommunale pladsanvisning og dagtilbudsstruktur. Vi har et godt samarbejde med de øvrige 9 selvejende institutioner i Aalborg. Samt med de omkringliggende privatskoler, Sct. Mariæ Skole og Klostermarksskolen, og med distriktsskolen Vesterkærets Skole.

Sådan trives vi bedst
Lige nu er det sensommertid i børnehaven - sommerferieminderne er helt tæt på, gensynsglæden bobler i maven og dagene står på udeleg og fællesskaber. Når det bliver september, er der bedsteforældredage og strejfture under blå himmel. September er også høsttid, som vi fejrer med temadage, gåture i vores omkringliggende natur, æbleplukketur, hjemmesylt, smagekage og den fineste efterårspynt.

Vi arbejder i vores pædagogiske praksis som beskrevet i Styrket Pædagogisk Læreplan. Den kan du læse/finde på vores hjemmeside: https://www.mininstitution.dk/hjemmeside/forside/index/533


Vi vil gøre en forskel - være sammen med børnene om at skabe betydning og indhold i en meningsfuld og fælles hverdag. Hvis du vil være med, så skal du være:
  • Nysgerrig, udadvendt, glad og selvstændig
  • Fleksibel, stabil og samarbejdende
  • Indstillet på at varetage praktiske opgaver
  • Nærværende, interesseret og tydelig i arbejdet med børnene
  • Tryg ved dig selv i samarbejdet med forældre og kolleger
  • God på en guitar, måske? Laver de utroligste pirattegninger? Er super god til at bygge huler? Fortæller gamle røverhistorier? Eller du kan måske noget helt andet?!
  • Klar til at starte som vores nye pædagogmedhjælper d. 1. september 2020.
  • Sidst, men slet ikke mindst, skal du være til sjov og ballade, vand i gummistøvlerne og at grine højt – også af dig selv!
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Grundlønstrin 13. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende regler mellem KL og FOA.

Proces
Ansøgningsfrist d. 10. august 2020.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 20. august
Ansættelse pr. 1. september 2020

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.



Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    10-08-2020