Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Aalborg Stadsarkiv søger arkivar til kommunikation og formidling (tidsbegrænset stilling)

Vil du være med til at aktivere historien sammen med os?

Aalborg Stadsarkiv er en del af Aalborg Kommunes Sundheds- og Kulturforvaltning. Arkivet består af tre enheder: Stadsarkivet, Det danske Udvandrerarkiv og KOMDA (KOMunale Digitale Arkivalier). Vi indsamler og formidler historisk dokumentation fra kommunen, erhvervslivet, foreninger og privatpersoner i samarbejde med mange forskellige partnere både lokalt, nationalt og internationalt.

Du skal i tre måneder være vikar for en af arkivets arkivarer, som i efteråret løser andre opgaver.

På stadsarkivet er der ca. 15 engagerede kolleger med en uformel og positiv omgangstone, stor lyst til at samarbejde, og som altid er parate til at give et nap med. Du bliver en del af teamet kommunikation og formidling, som er med til at drive HistorieAalborg i samarbejde med Aalborg Bibliotekerne.

Hvad skal du lave?
  • Du får læsesalsvagter, besvarer forespørgsler og deltager i planlægning og afvikling af workshops og andre arrangementer.
  • Du deltager i introduktion til brugen af arkivet og samlingerne til forskellige brugergrupper.
  • Du deltager i redaktionen af sociale medier samt udarbejdelse af indhold, gennemførsel af kampagner og analyser af indhold og brugermønstre.
  • Du bliver ansvarlig for stadsarkivets bidrag til det kommunale tilbud Kulturvitaminer.
  • Der vil desuden være opgaver i forbindelse med Det danske Udvandrerarkivs efterårsudstilling.
Hvad forventer vi af dig?
  • Du er historiker med interesse for arkiver, kommunikation og formidling.
  • Du vil gerne være med til at formidle byens og kommunens historie sammen med borgere i Aalborg og andre interesserede fra ind- og udland.
  • Du har viden og erfaring med digital kommunikation på sociale medier og internet.
  • Du tager et selvstændigt ansvar, er initiativrig og ikke bange for at komme med nye ideer.
  • Du er fleksibel, serviceminded, har et godt overblik og evner at have flere opgaver i gang på samme tid.
  • Du er imødekommende og udadvendt. Du trives med at være i kontakt med mange forskellige i løbet af en dag.
  • Du taler og skriver engelsk. Flere af efterårets projekter er flersprogede.
Om stillingen og din ansøgning:
Stillingen er tidsbegrænset i tre måneder fra ansættelsestidspunktet. Arbejdstiden er 37 timer/uge.

Du har din faste arbejdsplads i Arkivstræde sammen med størstedelen af arkivets øvrige medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte stadsarkivar Jesper Thomassen på telefon 2520 4231 eller arkivar Bente Jensen på telefon 2520 4232.

Stillingen ønskes besat pr. 15. september eller snarest derefter. Ansøgningsfristen er 14. august. Samtaler forventes afholdt i uge 35.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen send ansøgning og udfylde formularen, samt vedhæfter din ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. andre relevante bilag.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Kultur og fritid

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    14-08-2020