Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Dagtilbud Nordøstkysten Børnehaven Kastanien søger 37 timer pædagogmedhjælper i fast stilling med tiltrædelse 1.september 2020

Dagtilbud Nordøstkysten, Børnehaven Kastanien, søger en pædagogmedhjælper 37 timer fast stilling, med ansættelse 1. september 2020

Børnehaven Kastanien er organiseret under Dagtilbud Nordøstkysten, som består af 7 kommunale og 10 selvejende institutioner med hver sin pædagogisk leder. Dagtilbuddet indeholder forskellige institutionsformer: Børnehaver, Integrerede Institutioner og et Børnehus med ressourcepladser, der alle er omfattet af lov og Social Service.

Vi arbejder med udgangspunkt ud fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens værdigrundlag og personalepolitik: Værdigrundlag og Personalepolitik

Børnehaven Kastanien er byens ældste institution, og har til huse på en villavej i udkanten af Vester Hassing. Kastanien er en børnehave for børn i alderen 3-5 år. Vi er normeret til 30 børnehavebørn.

Kastanien er en lille børnehave, hvor stabilitet og nærhed mellem børn og voksne prioriteres højt. For både store og små børn byder hverdagen i Kastanien på et trygt og hyggeligt læringsmiljø med alderssvarende udfordringer både ude og inde. Fælles for hele børnegruppen er et stort fokus på udvikling af sproglige kompetencer, selvstændighed og på børnenes sociale færdigheder.

Børnehaven er indrettet med mange forskellige læringsmiljøer, og et stort og udfordrende udeområde. Dermed er der plads til både vilde lege og stille hyggestunder, og vi prioriterer at bruge huset og vores omgivelser på en måde, der tilgodeser hele vores børnegruppe.
Børnehaven Kastanien kendetegner sig blandt andet ved et stærkt og aktivt forældresamarbejde.
Kastaniens forældreforening Forældrestammen bakker op om dagligdagen i institutionen, og bidrager til vores forskellige arrangementer.

Vores forventninger til dig:
  • At du brænder for at arbejde med børn og være en del af deres udvikling
  • At du kan arbejde både selvstændig og i teams
  • At du er fleksibel, stabil og nærværende
  • At du har overblik og kan bevare roen i uvante/pressede situationer
  • At du er omsorgsfuld, anerkender og ansvarsfuld
  • At du kan sætte grænser på en tydelig og anerkende måde
  • At du er nysgerrig og refleksiv i egen, kollegers og institutionens praksis

Vi lægger vægt på:
  • At vi sammen skaber rammer med omsorg, nærvær og forudsigelighed for børnene.
  • At give børnene udfordringer og gode udviklingsbetingelser.
  • Vores eget ansvar i at skabe arbejdsglæde, fagligt engagement, refleksion, for hermed at sikre vores professionalisme.
  • En tydelig og åben kommunikation, som sikrer gennemsigtighed og tydelighed i vores pædagogiske arbejde.
  • Et tillidsfuldt kollegialt fællesskab, hvor humor er et vigtigt element.
  • Godt forældresamarbejde, hvor vi sammen skaber den bedste udvikling for barnet.
Vi har åbent i tidsrummet kl. 06.10 -17.00, mødetiderne ligger derfor i dette tidsrum.
For nærmere information om stillingen kan Børnehaven Kastanien kontaktes på 98256530
Arbejdsstedets adresse: Frederiks Jensens vej 2, Vester Hassing, 9310 Vodskov

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 24. august i tidsrummet kl.1230-17

Løn og ansættelsesvilkår:
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, med tiltrædelse d. 1. september 2020.
Stillingen er omfattet lokalløn. Grundlønstrin 13. Øvrige løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    13-08-2020