Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Læsevejleder og dansklærer, Kærbyskolen

Da vores læsevejleder netop har fået job som konsulent, søger Kærbyskolen en lærer til en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse gerne pr. 1/9-2020 ellers senest 1/10-2020

Det er en forudsætning, at du er læreruddannet og har linjefag i dansk. Du bliver tilknyttet teamet omkring 3.årgang og skal undervise i dansk på 3.årgang. Det er ligeledes en forudsætning, at du har erfaring med og lysten til læsevejlederopgaven.

Du vil også blive tilknyttet Kærbyskolens KIT-Team (Kompetence, Inklusion og Trivsel), hvor vejledere og ressourcepersoner samarbejder og koordinerer opgaven indenfor disse områder. I dette team skal du varetage en koordinerende opgave ift. de faglige vejledere og DSA.

Kvalifikationer:
  • Læreruddannelse
  • Linjefag dansk og uddannet læsevejleder
  • Du skal være fleksibel, struktureret og kunne bevare overblikket, samt samarbejde på tværs både internt og eksternt
  • Du skal kunne tage ansvar i større processer og tiltag
  • Det vil være en fordel, hvis du har indsigt i specialpædagogiske tiltag
  • Du skal i et tværfagligt teamsamarbejde formå at:
    • planlægge og gennemføre inspirerende undervisningsforløb, der skaber læring hos eleverne
    • have overblik og arbejde med fællesskabet samtidig med, at du har øje for hvert enkelt barns lærings- og deltagelsesmuligheder
    • skabe en varieret og meningsfuld skoledag for alle børn, der både rummer bevægelse, undervisning i fag samt understøttende undervisning
    • skabe og vedligeholde en god dialog med forældrene, der både involverer og informerer

Vi er en skole i udvikling, hvor forpligtende teamsamarbejde prioriteres højt. Vi har en anerkendende tilgang til elever og forældre, og udgangspunktet er åben og fordomsfri dialog omkring børnenes læring og trivsel. Kærbyskolen er profilskole i æstetiske læreprocesser, hvor der er fokus på den musiske, eksperimenterende og kreative tilgang til læring.

Kærbyskolen er en to-sporet skole med 320 elever, hvor ca. 290 er fordelt i 0. – 6. klasse i almendelen og 30 elever i K-klasserne også fordelt på 0. – 6.årgang.

Løn: Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Praktiske oplysninger:
For yderligere oplysninger kan du kontakte skoleleder Lise Bech Andersen på telefon 99 82 13 00 og 93 52 03 95 eller viceskoleleder Jesper Foldberg på telefon 93 52 03 97. Der kan også findes yderligere informationer på skolens hjemmeside www.kaerbyskolen.aula.dk


Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Undervisning

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    20-08-2020