Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog til Fritidscenter Sofiendal søges

Fritidscenter Sofiendal søger pædagog med en E-sports -og sundhedsprofil til fast stilling på 32 timer. Stillingen er til vores fritids- og ungdomsklub og ønskes besat fra den 1. september 2020 eller hurtigst derefter.

Fritidscenter Sofiendal er et socialpædagogisk tilbud til børn og unge i alderen 10-18 år, der består af en fritids- og ungdomsklub med ca. 200 medlemmer. Fritidscentret er organisatorisk tilknyttet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen under Center for Tværfaglig Forebyggelse. Fritidscenter Sofiendal er et aktivt fritidstilbud både i og uden for huset, hvor fællesskab, partnerskab, samarbejde og helhedsorienteret indsats er nøgleord for vores kerneopgave. Vi har blandt andet fokus på børn og unge med behov for en specifik forebyggende indsats. Vi bruger også Multihuset, Skelagervej, hvor vi samarbejder med lokale aktører om forebyggende indsatser for børn og unge i nærområdet. Centrets medarbejdere er uddannet forebyggelsesinstruktører (alkohol, rygning og rusmidler), og underviser heri på skoler. Fritidscenter Sofiendal er ligeledes en røgfri arbejdsplads.

Din tilstedeværelse vil som udgangspunkt være i fritids- og ungdomsklubben på Lange Müllers Vej og i Multihuset mandag til fredag med varierende mødetider i tidsrummet kl. 11:00-22:00. Et eksempel på en mødeplan kan være; 3 dage, hvor du har fri kl. 18 og 2 dage, hvor du har fri kl. 22. Herudover kan der være behov for møder uden for åbningstiden – eksempelvis ved skolesamarbejde, møder, koloni og weekendarrangementer.

Vi søger en pædagog, hvor det primære ansvarsområde bliver vores PC rum. Sundhed er det primære fokus med E-sport og gaming som socialpædagogiske aktiviteter. Vi har brug for en pædagog der blandt andet kan inddrage elementer, som bevægelse, kost og digital dannelse på nettet ind i profilen, samt møde børn og unge med udgangspunkt i deres ønsker og behov.
Derudover skal du kunne bruge din sundhedsprofil, blandt andet gennem, fysisk aktivitet til at arbejde med børn og unge i og uden for den digitale verden. Vi ønsker en pædagog der kan være med til at løfte alle opgaver i vores fritidscenter, og ser en fordel i at have mange bolde i luften.
En sekundær opgave som du skal løfte, er at være rygestopsinstruktør for vores unge i ungdomsklubben. Vi har en vigtig samfundsmæssig opgave i at være en sundheds-rollemodel for alle vores børn og unge i lokalområdet.

Vi forventer af dig, at du:
  • Udstråler sundhed gennem dit kropssprog og væremåde
  • At du ringer eller kommer på besøg på Fritidscenteret, inden du sender en ansøgning, og danner et indtryk af vores kultur – herunder også vores hjemmeside og sociale platforme
  • Er positiv, proaktiv, kreativ og viser højt engagement i alle opgaver
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Kan gennem stærk relationskompetence og motivation rette dine aktiviteter mod at styrke børn og unges potentialer og ressourcer
  • Viser en tydelig profilering af dine kompetencer, og bruger dem i eget aktivitetsområde og brobygning til foreningslivet
  • Kan bringe din faglighed i spil både i personalegruppen og i relationerne til børn og unge
  • Kan se styrken i at fejle og omsætte det til læring
  • Er en god kommunikator, og evner at formidle dit budskab både skriftligt og mundtligt
  • Er en god rollemodel – du kan sætte retning og gå forrest i forhold til vores børn og unge
  • Er visionær og motiveret til at tænke nye idéer og tiltag omkring samarbejdet i Multihuset
  • Har en stærk tværfaglig tilgang til samarbejdet med skole og andre eksterne samarbejdspartnere
  • Kan indgå i skole samarbejde og påtage klasserumsledelse
  • Er motiveret for efter- og videreuddannelse
  • Forholder dig til vores kerneopgave – se hjemmeside

Det er en fordel, hvis du har:
  • Erfaring i arbejdet med børn og unge, gerne fra fritidstilbud
  • Kendskab til ICDP og Neuropædagogiske metoder
  • Kendskab til metoden Relationel Koordinering

Vi kan tilbyde dig:
  • En dynamisk og innovativ arbejdsplads, hvor du med indsats kan være med til at præge udviklingen
  • En høj faglig udvikling
  • Dygtige, motiverede og fleksible kolleger med et højt ambitionsniveau
  • En arbejdsplads med en stærk pædagogisk profil
  • Et selvstændigt og afvekslende arbejdsplads


Mere information kan findes på:
Fritidscenter Sofiendals hjemmeside
Fritidscenter Sofiendals facebookside
Aalborg Kommunes hjemmeside
Aalborg Kommunes SSP og trivsels hjemmesideside


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst, mellem KL og BUPL.


Stillingen omfattes af følgende tillæg: Miljøtillæg og særligt tillæg for Fritidscenter Sofiendal.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse telefonisk mellem 08:30 og 18:00 til centerleder Jacob Balling 31 99 09 75 eller souschef Malene Karlsen 22 53 94 43. Vi anbefaler, at du ringer eller kommer på besøg på Fritidscenteret, inden du sender en ansøgning.


Adresse:
Fritidscenter Sofiendal
Lange Müllers Vej 18
9200 Aalborg SV
99 82 46 36

Ansøgningsfrist: den 16. august 2020
Samtaler afholdes: den 25. august 2020
Ansættelse: 1. september 2020

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    16-08-2020