Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Kantineansvarlig Gistrup Skole

Vi søger en kantineansvarlig, der kan varetage den daglige drift af skolens
kantine. Stillingen er på 33,45 timer ugentligt fordelt over 40 uger og med
tiltrædelse pr. 01.9.2020, eller snarest herefter.

Om Gistrup Skole
Gistrup Skole er en stor skole i Aalborg Kommune. Vi har 900 elever fordelt på 2-4 spor pr. årgang og 120 medarbejdere, som er fordelt på 2 afdelinger; en afdeling i Gistrup samt en afdeling i Fjellerad. Den ledige stilling er i afdeling Gistrup.

Gistrup Skole - afdeling Gistrup er beliggende i naturskønne omgivelser tæt på Lundby Krat.

Jobbets indhold
Du vil komme til at stå for planlægning, indkøb, tilberedning af mad samt servering af
frokost og mellemmåltider til gavn og glæde for Gistrup Skoles børn og voksne. både i
dagligdagen og ved specielle lejligheder.
Du skal desuden stå for korrekt håndtering af varer, egenkontrol, hygiejne, samt lave
menuplaner.
Skolens kantine og køkken er moderne og indeholder professionelle køkkenfacilitetter.

Formålet med Gistrup Skoles kantine er, at give elever og ansatte mulighed for at købe et sundt og solidt måltid mad dagligt. Kantinen er et sted, hvor fællesskabet kan dyrkes og lægger derfor vægt på skabe et rart miljø at være i for både voksne og børn. Kantinen hviler såvel som resten af skolen på vores værdigrundlag, der ser ud som herunder:

Mission
Optimal læring for alle
Sammen mestrer vi livet

Værdier
Tillid
Vi opbygger tillid gennem troværdig og imødekommende adfærd

Nysgerrighed
Vi er nysgerrige på livet, vore opgaver, os selv, andre og vore relationer

Fællesskab
Vi fungerer i kraft af hinanden
Vi bliver til i fællesskab

Vi ønsker en medarbejder der:
  • brænder for at lave velsmagende mad
  • glædes ved at servere maden, så den er indbydende
  • kan indgå i et dagligt samarbejde med det øvrige personale
  • kan inddrage eleverne i arbejdet med kantinen
  • kan arbejde selvstændigt
  • kan strukturere og overskue planlægningen af indkøb baseret på det, salg der er i kantinen

På Gistrup skole kan vi tilbyde dig:
  • en ambitiøs skole, der arbejder målrettet med at skabe gode betingelser for vores elever
  • et spændende job med mange udfordringer
  • relevante kurser
  • stor indflydelse på og ansvar for dit arbejde
  • gode kolleger, engagerede forældre og en masse skønne børn

Lønindplacering efter gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest og straffeattest.
Samtaler forventes afholdt d. 13. august 2020.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk /serviceleder Kim Nielsen på 25199335 eller skoleleder Thorstein Jensen 26790670. (Dog ikke i ugerne 28, 29, 30 grundet ferie.)

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde
den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks.
ansøgning og CV i begrænset omfang.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Køkken og rengøring

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    06-08-2020