Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Lærer til Hou Landsbyordning

Har du lyst til at blive en del af en stærk mindre organisation, hvor samarbejde vægtes højt? Brænder du for dansk i 6. klasse, og kan du undervise i billedkunst og andre humanistiske fag? Så er du måske vores nye kollega.

Hou Landsbyordning består af skole, børnehave og DUS og er placeret i havnebyen Hou, i den østlige del af Aalborg kommune, tæt på skov og hav. Hou Skole er en mindre et-sporet grundskole (0.- 6.kl.) med lave klassekvotienter og samlæsning på nogle årgange.
Hou Skole er kendetegnet ved glade og dygtige elever, med tætte relationer til hinanden og til de voksne. Vi dyrker fællesskabet, hvorved vi bl.a.har morgensamling hver morgen, afholder trivselsdage, har fælles lejrtur, julefest og forårskoncert, hvor alle børn og voksne i landsbyordningen deltager.
Hele Landsbyordningen er præget af en god stemning, kompetente og engagerede medarbejdere og en meget positiv forældreopbakning.

Om stillingen
Stillingen er en midlertidig stilling på 37 timer pr. uge indtil 31.12.2020 med mulighed for forlængelse.
Du skal kunne varetage undervisning i dansk for 6. klasse og billedkunst for flere af skolens hold.
Hvis du kan undervise i musik, kristendom og lign. er dette et plus.
For at søge stillingen er det et krav, at du er uddannet lærer.

Vi søger en lærer der
Kan udvise engagement i undervisningen med fokus på elevens faglige udvikling og trivsel.
Har en anerkendende tilgang til andre mennesker.
Vil indgå i et forpligtende samarbejde med elever, forældre og kollegaer.
Ser muligheder i at arbejde i en Landsbyordning og i et teamsamarbejde.
Kan undervise inkluderende på tværs af klassetrin.
Er tydelig og samtidig omsorgsfuld i sin klasseledelse.

Vi kan tilbyde
En Landsbyskole med gode muligheder for undervisning, både inde som ude.
En skole som bygger på solide kerneværdier, respekt, tryghed, samarbejde og faglighed.
En skole der vægter elevernes og medarbejdernes trivsel højt.
Dygtige, engagerede og imødekommende kollegaer.
En udviklingsorienteret skole med et højt fagligt niveau og god læringskultur.
En skole der er åben for afprøvning af nye idéer.

Ansøgningsfrist: Mandag den 20. juli.

Forventet ansættelsessamtaler: Mandag den 27. juli.

Ansættelse: 1. august 2020


For yderligere oplysning om stillingen og kontakt vedr. besøg kan skoleleder Martin von Undall kontaktes på 99 82 43 99 / 52 40 00 59

Besøg os på facebook, se mere omkring hvordan vi arbejder i Landsbyordningen.
https://www.facebook.com/HouSkoleAalborg

Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.



Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Undervisning

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    20-07-2020