Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Kan du hjælpe os med, at holde vores hjemmeside opdateret? Så har vi et spændende studenterjob ledigt på Fritidscenter Vesterkæret

På Fritidscenter Vesterkæret giver vi alle børn og unge mulighed for at være en del af udviklende og forpligtende fællesskaber. Husets mange aktiviteter spiller en væsentlig rolle i dette, og derfor har vi brug for hjælp til at holde vores bl.a. vores hjemmeside og andre medier opdaterede. Ansættelse 8-10 timer ugentligt i 3 mdr. med mulighed for forlængelse.

Hvem er vi
Fritidscenter Vesterkæret er organisatorisk placeret i Center for Tværfaglig Forebyggelse, under Familie og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune. På Fritidscenteret huser vi både en fritidsklub (10-14 år), en ungdomsklub 14-18 år) samt en specialgruppe (børn/unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Vi har således hver dag gang i mange forskellige aktiviteter, eksempelvis musik, sport, krea, vandsport, bålhygge eller lignende. Derfor er det vigtigt, at de forskellige platforme vi kommunikerer vores tilbud igennem, holdes opdateret.

Hvem er du
Du skal have teknisk snilde, og det gør ikke noget, hvis du samtidig er dygtig til at skrive. Du skal desuden kunne omsætte din viden og tekniske snilde til letforståelige vejledninger, som andre skal kunne følge uden besvær. Det gør ikke noget, hvis du samtidig har kompetencer inden for udvikling af grafisk materiale, tjek på at knipse flotte billeder, og måske endda lidt erfaring med at producere videoindhold.

Vi forestiller os, at du
  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse, og ønsker dig studierelevant erfaring til CV'et.
  • Har erfaring med opsætning og opdatering af hjemmesider – samt produktion af indhold hertil.
  • Har gåpåmod og en positiv indstilling overfor nye opgaver. Du er den slags samarbejdspartner man har lyst til at vende tilbage til. Både fordi du er fagligt dygtig, og fordi du er nem og sjov at arbejde sammen med.
  • Har erfaring med Wordpress og infoskærmen https://screenpublisher.com/
Opgaverne
Din primære opgave bliver, at udvikle et system, som gør det nemt og overskueligt for husets øvrige personale, at holde vores hjemmeside, infotavle og kalender opdateret. Du vil dog også skulle løse forskellige ad hoc opgaver. Det kan f.eks. være administrative opgaver, indberetning af data og analyse- eller planlægningsopgaver. Endelig må du gerne have blik for, hvordan vi hele tiden kan blive bedre og skarpere i vores formidling, men samtidig skal du have blik for, hvordan andre, som ikke nødvendigvis har dine tekniske kompetencer, kan omsætte dine idéer.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du kan få erfaring med mange forskelligartede opgaver. En stilling, som indebærer masser af opgaver sammen med engagerede kollegaer. Et positivt arbejdsmiljø, hvor høj faglighed og alsidige opgaver kendetegner hverdagen. Der vil være opfølgning og sparring på opgaverne med kollegaer og ledere.

Ansættelsesvilkår
Din arbejdsplads vil primært være på Fritidscenter Vesterkæret, Skydebanevej 6A, 9000 Aalborg.
Der er mulighed for fleksibilitet således, at planlægning af arbejdstid kan ske i hensyn til dit studie.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved centerleder Lars Holme, tlf:. 31 99 34 35.

Arbejdsstedets adresse: Skydebanevej 6, 9000 Aalborg.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Ansøgning
Send en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv og din motivation for at søge studierelevant erfaring hos os.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 34/36.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Deltid under 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    07-08-2020