Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Aalborg Forsyning, Energi – Håndværker til ledningsopgaver på fjernvarme og fjernkøling

Aalborg Forsyning, Energi – Håndværker til ledningsopgaver på fjernvarme og fjernkøling

Aalborg Forsyning, Energi søger en håndværker til Ledningsafsnittet med tiltrædelse snarest muligt.

Jobbet
Ledningsafsnittets primære arbejdsopgaver er vedligeholdelse, renovering og nyanlæg af fjernvarme- og fjernkøleledninger samt udførelse af diverse serviceopgaver.

Forsyningsområdet er inddelt i 3 geografiske områder med hver sin driftansvarlige områdemester og består af 1.700 km rørledninger, der forsyner 100.000 husstande med fjernvarme gennem 44.000 målere.

Ledningsafsnittet består af 13 projektledere, 5 administrationsmedarbejdere,10 håndværkere, 2 teamledere og 1 afsnitsleder. Du kommer til at referere til teamleder Erik Wandall.

Du bliver en del af et fagligt dygtigt og uhøjtideligt team, hvor dine primære arbejdsopgaver bliver udførelse af varmeafbrydelser, eftersyn af omløbsskabe og ventilbrønde samt diverse ad-hoc opgaver.
Du vil på sigt indgå i en vagtordning som varetager akutte opgaver uden for normal arbejdstid.

Din Profil
  • Du er VVS'er, smed eller har lignende håndværksmæssig uddannelse.
  • Gerne erfaring med fjernvarmeinstallationer og fjernvarmeledninger.
  • Kendskab til IT på brugerniveau herunder bla. Word og Outlook.
  • Du får stillet håndværkerbil til rådighed og starter og slutter arbejdsdagen på din faste bopæl. Det kræver derfor stor selvstændighed samt evne og erfaring med at planlægge egen tid og opgaver. Vi forventer derfor at du kan arbejde med frihed under ansvar.
  • Vi forventer at du er en positiv og hjælpsom holdspiller, og du kommer gerne med konstruktive input til, hvordan arbejdet kan udføres endnu mere effektivt og målrettet med repekt for kvaliteten, arbejdsmiljøet og samarbejdet.
  • Da du vil få en del kontakt med vores fjernvarmekunder er det vigtigt, at du kan yde en god og høflig service, uanset hvilken person du står overfor.
  • Du er altid parat til at springe på de opgaver, som projektlederne og din teamleder finder nødvendigt for at få arbejdet udført hurtigt og fleksibelt.
  • Du finder det naturligt at samarbejde og være serviceminded på en venlig og positiv måde. Dette får du rig mulighed for i samarbejdet med vores jord-, smede- og muffeentreprenører samt med forskellige afdelinger internt i organisationen.
  • Du kan lide at skabe en god og tryg stemning, har humor og har lysten til at bidrage til et godt kollegialt samarbejde på tværs i Ledningsafsnittet og i resten af organisationen.
  • Du har kørekort til bil op til 3.500 kg.

Vi tilbyder
  • Et spændende job med varierende opgaver og faglige udfordringer
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, humor, vidensdeling og fleksibilitet.
  • En virksomhed, der har fokus på udvikling og grøn omstilling af varmeproduktionen.
  • Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Erik Wandall, tlf. 2520 4849.

Om Aalborg Forsyning Energi
Aalborg Forsyning er en multiforsyningskoncern, som du kan læse mere om her: Aalborg Forsyning.
Grøn omstilling er et centralt omdrejningspunkt for Aalborg Forsyning, og vi brænder for at forsyne vores kunder med grøn og billig el, varme, gas, og køling på en bæredygtig måde.
Energidivisionen er fysisk placeret på Nordjyllandsværket i Vodskov og består af 5 forretningsområder.

Ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylder den formular, der kommer frem.
Herefter vedhæfter du din ansøgning og CV.
Ansøgningen skal være modtaget senest onsdag d. 10. juni 2020.
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler d. 15. og 16. juni 2020


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Teknisk service og håndværk

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    10-06-2020