Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Konsulent til Job- og Ydelsessekretariatet

Forventet tiltræden den 1. september 2020

Synes du beskæftigelsesområdet er spændende? Og vil du gerne bidrage til at styrke indsatsen og resultaterne?

Hvis du også trives rigtig godt i en organisation i bevægelse og med ambitioner, og på en arbejdsplads med stor grad af tillidsbaseret ledelse, stor trivsel, rummelighed og med meget professionelle og engagerede kolleger, ja så kunne det sagtens være netop dig, vi søger.

Vi kan tilbyde et bredt opgavefelt af analyse-, udviklings- og formidlingsopgaver inden for beskæftigelsesområdet – bl.a. inden for integrations- og flygtningeområdet. Endvidere opgaver indenfor andre områder - som fx ydelsesområdet og kontanthjælpsområdet.

Der er tale om en attraktiv stilling med stor mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen af opgaverne og god mulighed for faglig og personlig udvikling. Konkret kommer du til at arbejde med beslutningsoplæg, indstillinger og notater til ledelsen og det politiske udvalg, medvirke ved udarbejdelse af beskæftigelsesplanen, tovholder på mødefora og opgaver ifm. projekter og koordinering af opgaver vedr. sundhedsområdet på beskæftigelsesområdet. Endvidere en opgave som tovholder på Aalborg Kommunes hjemmeside vedr. den borgervendte information på ydelses- og beskæftigelsesområdet og opdatere intranettet på afdelingens områder.

Sekretariatet servicerer såvel den politiske som den administrative ledelse og de decentrale jobcentre og ydelsescenter, og er den centrale stabsenhed for den samlede Job- og Ydelsesafdeling. Sekretariatet består af 21 medarbejdere – incl. sekretariatschefen, og er en tværgående enhed, som også har til opgave at understøtte driften og udviklingen af indsatsen i Job- og Ydelsesafdelingen til gavn for borgerne og virksomhederne i Aalborg Kommune.

I sekretariatet har vi forskellige uddannelsesmæssige baggrunde – administrative, socialfaglige og akademiske medarbejdere, og vi lægger stor vægt på at bruge vores kompetencer på tværs og i samarbejde med hinanden. Endvidere lægger vi stor vægt på inddragelse af de decentrale jobcentre og ydelsescenter i opgaveløsningen.


Vi søger en medarbejder som:
  • Har en samfundsvidenskabelig lang videregående uddannelse (på kandidat-niveau – fx Cand. Scient. Adm. eller Cand. Scient. Pol.)
  • Gerne erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation og evt. kendskab til beskæftigelsesområdet
  • Har flair for analyseopgaver og god talforståelse
  • Har gode kommunikationsevner såvel mundtligt som skriftligt
  • Har gode samarbejdsevner – er imødekommende og nysgerrig, evner at være tydelig og har øje for både processen og resultaterne
  • Har bevidsthed om rollen som konsulent i samarbejdet med jobcentrene og ydelsescentret
  • Tænker i sammenhænge og helheder, ser muligheder og gerne går nye veje
  • Kan arbejde selvstændigt og være en del af et team
  • Arbejder struktureret og formår at holde flere bolde i luften og bevare overblikket
  • Trives på en arbejdsplads, hvor dagene ikke er ens og til tider med korte deadlines


Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Charlotte Houmøller Sprøgel på mobil 2520 2528

Herudover kan du læse mere om Aalborg kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen på www.aalborgkommune.dk.


Løn og ansættelsesperiode
Stillingen, som er fast og på fuld tid, aflønnes efter overenskomst mellem KL og den faglige organisation.


Ansøgningsfrist er 9. juni.

Samtaler forventes afholdt 19 juni.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    09-06-2020