Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Ergoterapeut til Visitationen Afklaring og Forebyggelse

Ergoterapeut til Visitationen Afklaring og Forebyggelse

Vi søger en ergoterapeut med lyst og flair for at arbejde med vurdering af sager vedrørende hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid - 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. august 2020 eller snarest.

Vi er en Myndighedsafdeling, der arbejder målrettet på, at den enkelte borger bliver selvhjulpen i hverdagen. Vi har fokus på rehabilitering, træning, forbrugsgoder, hjælpemidler og boligindretning efter Servicelovens bestemmelser. Vi har en høj grad af faglighed og sagssparring, da vores arbejdsopgaver er i konstant udvikling.

Ergoterapeutens opgave er at kunne afdække og beskrive den enkelte borgers funktionsevne i forhold til behandling af en konkret ansøgning. Samtidig har vi fokus på at give konkret vejledning i hensigtsmæssige måder borgeren kan løse hverdagsopgaver på. Arbejdsopgaverne veksler imellem administrativt arbejde, hjemmebesøg hos borgere samt koordinering og tværfagligt samarbejde med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere.

I Visitationen Afklaring og Forebyggelse er der desuden ansat koordinatorer, selvhjælpsterapeuter samt sagsbehandlende sekretærer. Der er stort samarbejde mellem faggrupperne i forhold til at løse de konkrete opgaver i samarbejde med den enkelte borger.


Dine opgaver vil være:
  • At træffe afgørelser efter SEL 112,113 og 116.
  • At udfærdige fyldestgørende funktionsbeskrivelser, der afdækker borgerens situation i forhold til den konkrete ansøgning. Herunder have fokus på at give råd og vejledning, der understøtter borgerens mulighed for at klare sig selv i hverdagen.

Vi søger en medarbejder som:
  • Er uddannet ergoterapeut.
  • Har et positivt menneskesyn, har en god energi og godt humør.
  • Kan arbejde analytisk og struktureret og formidle i såvel skrift og tale.
  • Har en motiverende tilgang til samarbejde med borgerne og samarbejdspartnere.
  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team.
  • Trives med mange opgaver på samme tid, kan tage ansvar for opgaveløsninger og som byder forandring velkommen.
  • Gerne har erfaring med at træffe afgørelser efter servicelovens hjælpemiddelbestemmelser.

Arbejdsstedets adresse:
Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby


Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte ergoterapeut Pia Ozimek på tlf.: 9982 5022 eller fagkonsulent Lene Brøndbjerg på tlf.: 9982 5034.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
vision2020.aalborg.dk
Ledelseskæden
Frihedsbrevet

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    02-06-2020