Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Kontorelev til Aalborg Forsynings Energidivision

Leder du efter en uddannelse med et højt fagligt niveau, fleksible arbejdstider, sparring
med gode kolleger og en anden kontorelev, ansvar, løn under uddannelse og meget mere? Aalborg Forsynings Energidivision søger lige nu en kontorelev med speciale i administration
med virkning fra 1. september 2020.

Om elevstillingen
Vi kan tilbyde en bred og alsidig uddannelse i et tværfagligt miljø med gode kolleger.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads præget af engagement og godt humør. Vi
har fokus på samarbejde, videndeling og fleksibilitet samt gode medarbejderforhold
med bl.a. fleksibel arbejdstid, personaleforening og en god kantine.
Vi er organiseret i fire hovedområder, som beskæftiger sig med henholdsvis
Produktion, Forsyning, Projekter og Forretningsudvikling samt Økonomi og
Administration.

Under uddannelsen vil du indgå i forskellige teams og få bl.a. opgaver indenfor
kommunikation og service, administration og sagsbehandling samt økonomi.
Du skal bl.a. arbejde med kreditor-/debitorbogholderi, afregninger/opmålinger,
graveansøgninger, mødereferater, telefonisk og personlig kundebetjening,
markedsførings- og kommunikationsopgaver, journalisering, sociale medier og meget
mere.

Din elevtid varer som udgangspunkt to år og veksler mellem praktik og skoleophold.
Der er 7-9 ugers skoleophold plus fagprøve. Længden på henholdsvis uddannelse og
skoleophold, afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund.

Om dig
Du har først og fremmest lyst til at arbejde med administration og ser dig selv i en
elevstilling på kontor, hvor du, i takt med at du falder til og dygtiggør dig, få mere
ansvar og større udfordringer.

Vi søger en elev som er målrettet og ansvarsbevidst og som trives i et varierende
arbejdstempo. Du kan lide kontakten med kolleger og andre samarbejdsparter og har
en serviceminded og imødekommende tilgang til opgaverne. Vi er en travl
arbejdsplads, så det er vigtigt, at du kan bibeholde dit gode humør i en hverdag i
konstant udvikling.

Du har flair for tal og kommunikation og kan begå dig godt såvel mundtligt som
skriftligt.

Du har gennemført eller er i gang med en af følgende uddannelser: EUX, HG2 (kontorretningen), HHX eller STX/HTX/HF + supplering (EUS10/EUS5; kontor). Alle ansøgere på 25 år eller derover, som er startet på grundforløbet efter den 1. august 2015, skal medsende en uddannelsesplan – den kan rekvireres ved henvendelse til den lokale handelsskole.

Om os
Aalborg Forsyning er ejet af Aalborg Kommune og drives forretningsorienteret til fordel
for både kunder og ejere. Med afsæt i Aalborg Forsyning fælles værdisæt – tillid,
respekt, faglighed, samarbejde og udvikling –vi vil de attraktive arbejdspladser
kendetegnet ved høj trivsel og produktivitet. På den måde når vi bedst i mål med vores
kerneopgaver – fastholdelse af forsyningssikkerhed og levering af konkurrencedygtige
energiløsninger til eksisterende og nye kunder sideløbende med grøn omstilling af
energiproduktionen.

Du vil blive ansat i Aalborg Forsynings Energidivision, hvor
energiforsyningsvirksomhederne er samlet. Vi arbejder hver dag på at producere og
levere fjernvarme, rådgivning, gas og el som attraktive produkter til vores kunder. Vi er
midt i en ambitiøs grøn omstilling samtidig med at vi skal sikre vækst i forretningen.

Arbejdsstedet er Nefovej 50, 9310 Vodskov.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og aflønning er efter Industriens
Funktionæroverenskomst.

Ansøgning og spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte elevvejleder Dorte Charlotte
Nielsen, telefon 2520 4806. Vi behandler ansøgninger løbende, og vi glæder os til at høre fra dig.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage