Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Dedikeret El og SRO-specialist til fremtidens varme og køleleverancer i Aalborg.

Vil du arbejde med projektering, drift og vedligeholdelse af distributionsnet, kølecentraler og pumpestationer? Er du stærk på PLC-programmering? Finder du grøn omstilling spændende? Så er det her jobbet for dig.

Aalborg Forsyning, Energi står for Aalborg Kommunes produktion og distribution af fjernvarme, køl, gas samt produktion af elektricitet til el-markedet. Der er pt. 80 pumpestationer, 7 decentrale kraftvarmeværker og 8 varmecentraler. Som El og SRO-specialist indgår du i en erfaren og dedikeret gruppe på pt. 14 medarbejdere, heraf 8 El og SRO-specialister samt 6 mekanisk driftsspecialister, der sammen står for drift og vedligeholdelse af anlæggene. Afdelingen har også ansvaret for Aalborg Forsyning anlæg, der producerer køl, samt pumpestationer til distributions af varme, desuden drift og vedligehold af Aalborg Forsynings SRO-system.

Jobbet:
Som El og SRO-specialist, og som en del af teamet, tager du sammen med dine kolleger ansvar for sikre en teknisk, økonomisk, kvalitets- og sikkerhedsmæssig forsvarlig drift. Du sikrer, at opgaver og projekter udføres i overensstemmelse med gældende retningslinjer, til tiden og inden for budget. Der er et tæt samarbejde med kolleger i andre dele af Aalborg Forsyning, Energi. I en hverdag præget af stort ansvar og selvstændighed er de primære arbejdsopgaver:
  • Drift, vedligehold, projektering og idriftsættelse.
  • Programmering i Siemens Step 7/TiA.
  • Fejlfinding mekanisk, elektrisk og SRO samt periodisk vedligehold af installationer.
  • Løbende indregulere anlæg med tilhørende dokumentation (SEE++ el-dokumentation).
  • Kontakt til underleverandører og sparring og tilsyn med deres arbejde.
  • Optimering af anlæg.
  • Styring af projekter i samarbejde med eksterne håndværkere og specialister.
  • Registrering af fejl og opfølgning i vedligeholdelsessystemet Infor EAM.
  • Det kan på sigt være en mulighed at skulle indgå i driftsvagten.

Kvalifikationer:
  • Elinstallatør, Automationsteknolog eller tilsvarende med indsigt og erfaring med store styringer, reguleringsteknik, instrumentering, BUS-systemer etc.
  • Solid erfaring med programmering, styring og regulering i Siemens Step 7/TiA og gerne avancerede procesanlæg.
  • Erfaring med drift og vedligehold, og gerne af pumpestationer samt evt. anlæg til fjernkøle installationer.
  • Holdspiller med fokus på vidensdeling og sparring.
  • Som person struktureret, flittig og vedholdende når opgaven er i gang.
  • Nysgerrighed på faget og lyst til at lære nyt og løbende højne sine kompetencer.

Du tilbydes:
Afdelingen består af dedikerede og selvkørende medarbejdere, der tager selvstændigt ansvar for driften og lægger vægt på faglig sparring og udvikling. Stemningen er afslappet men seriøs, og der lægges vægt på at levere en optimal drift både hvad angår produktion og økonomi. Omstillingen til vedvarende energi vil give dig mulighed for komme helt i front inden for de nyeste teknologier til distribution af fjernvarme og køl. Afhængig af baggrund og erfaring vil du få op mod tre måneders oplæring.

Der tilbydes en 37 timers arbejdsuge med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Interesseret:
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade CV samt din motiverede ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent i Hartmanns Jens Thomsen på mobil 4121 1436 eller jens.thomsen@hartmanns.dk

Hartmanns er ansvarlig for den indledende del af rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske hertil. Vi behandler ansøgningerne og screener kandidater løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.

Virksomheden:
Aalborg Forsyning er en multiforsyningskoncern og 100% ejet af Aalborg Kommune, men drives som en selvstændig virksomhed med ambitiøse mål og stram styring. Grøn omstilling er et centralt omdrejningspunkt for Aalborg Forsyning og Miljø- og Energiforvaltningen. Vi brænder for at forsyne vores kunder med grøn og billig varme, gas, køling, vand, kloak og renovation på en bæredygtig måde, også på den lange bane. Det gøres med faglig stolthed og humør, der kan mærkes.

Vi udtrykker vores værdier med nøgleordene: Tillid, Respekt, Faglighed, Samarbejde og Udvikling.

Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Teknisk service og håndværk

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    06-04-2020