Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Erfaren El-ingeniør til fremtidens varme og køleleverancer i Aalborg.


Er du el-ingeniør, har en projektleder i maven, og kan du lide at udfordre "vi plejer at gøre" – så er du måske den rette til stillingen.

Aalborg Forsyning, Energi står for Aalborg Kommunes produktion og distribution af fjernvarme, køl, gas samt produktion af elektricitet til el-markedet. Der er pt. 80 pumpestationer, 7 decentrale kraftvarmeværker og 8 varmecentraler. Som El-ingeniør indgår du i en erfaren og dedikeret gruppe på pt. 14 medarbejdere, heraf 8 El og SRO-specialister samt 6 mekanisk driftsspecialister, der sammen står for Udvikling, drift og vedligeholdelse af anlæggene. Afdelingen har også ansvaret for Aalborg Forsyning anlæg, der producerer køl, samt pumpestationer til distributions af varme, desuden drift og vedligehold af Aalborg Forsynings SRO-system.

Jobbet:
Forestil dig, at over 100.000 mennesker kan mærke og måle dit arbejde. At du forsyner Nordjylland med energi hver gang, der skrues på en termostat, tændes for en stikkontakt eller drypper vand ud af hanen. I stillingen får du sammen med dine kolleger i afdelingen ansvar for design og projektledelse af områdets anlæg fra A-Z. Sammen tager I ansvar for, at anlæggene producerer en høj kvalitet, til tiden og inden for budgetrammen. Du får et stort selvstændigt ansvar og mulighed for indflydelse på egne arbejdsopgaver/projekter. Du er ikke bleg for at dele ud af din store tekniske viden til andre afdelinger i koncernen. Dit primære ansvar vil være:
  • Sikre udviklingen af de elektriske anlæg både med akutte og langsigtede projekter
  • Projektledelse fra indledende analyser til overlevering og koordinering med leverandører
  • Drift, vedligehold og optimering af alle former for elektriske installationer, pumper herunder ventiler.
  • Proaktivt at udfordre og udvikle konkurrencedygtigheden
  • Gennemførsel af RCA-, årsags- og kvalitetsanalyser

Kvalifikationer:
Du er uddannet El-ingeniør, Maskinmester eller Elinstallatør, og ideelt set har du bygget en af disse uddannelser ovenpå en håndværksfaglig uddannelse. Du har minimum fem års erfaring med drift, vedligeholdelse af elektriske anlæg, der gør, at du har blik for at udvikle på det eksisterende. Det giver et klart plus, hvis erfaringen kommer fra større industrivirksomheder, hvor du også har erfaring med tværfaglig projektledelse. Derudover besidder du personlige kompetencer som:
  • Relationsskabende både eksternt med samarbejdspartnere og internt i organisationen.
  • Holdspiller med fokus på vidensdeling og sparring.
  • Struktureret, flittig og vedholdende når opgaven er i gang.
  • Nytænkende og nysgerrig med lyst til at lære nyt og løbende højne dine kompetencer.

Du tilbydes:
Afdelingen består af dedikerede og selvkørende medarbejdere, der tager selvstændigt ansvar for driften og udviklingen, og lægger vægt på faglig sparring og udvikling. Stemningen er afslappet men seriøs, og der lægges vægt på at levere en optimal drift både hvad angår produktion og økonomi. Omstillingen til vedvarende energi vil give dig mulighed for komme helt i front inden for de nyeste teknologier til distribution af fjernvarme og køl. Afhængig af baggrund og erfaring vil du få en god oplæring.

Der tilbydes en 37 timers arbejdsuge med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og husaftale. Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Interesseret:
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade CV samt din motiverede ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent i Hartmanns Jens Thomsen på mobil 4121 1436 eller jens.thomsen@hartmanns.dk

Hartmanns er ansvarlig for den indledende del af rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske hertil. Vi behandler ansøgningerne og screener kandidater løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.

Virksomheden:
Aalborg Forsyning er en multiforsyningskoncern og 100% ejet af Aalborg Kommune, men drives som en selvstændig virksomhed med ambitiøse mål og stram styring. Grøn omstilling er et centralt omdrejningspunkt for Aalborg Forsyning og Miljø- og Energiforvaltningen. Vi brænder for at forsyne vores kunder med grøn og billig varme, gas, køling, vand, kloak og renovation på en bæredygtig måde, også på den lange bane. Det gøres med faglig stolthed og humør, der kan mærkes.

Vi udtrykker vores værdier med nøgleordene: Tillid, Respekt, Faglighed, Samarbejde og Udvikling.

Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Teknisk service og håndværk

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    06-04-2020