Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Børnehaven Solsikken, Dagtilbud Nibe/Frejlev søger pædagog til fast stilling

Stillingen er på 36 timer/uge og er ledig pr. 1. april 2020 og vi opfordrer både kvinder og mænd at søge stillingen som vores nye kollega. Kun uddannede pædagoger tages i betragtning.

Børnehaven Solsikken er beliggende i Nibe i naturskønne omgivelser og med kæmpe legeplads og udenoms omgivelser. Institutionen er renoveret i 2013 og er pt. normeret til 38 børn. Vi er 5 uddannede pædagoger og en medhjælper i vores hus. I det pædagogiske arbejde tager vi udgangspunkt i den anerkendende og ressourceorienteret tilgang ICDP, hvor vi i dagligdagen følger børnenes initiativer, og støtter op om det de er optaget af. Vi lægger vægt på nærhed, tryghed, masser af omsorg og masser af smil og glæde.

Pædagogisk Frokostordning:
Vi har pædagogisk frokostordning, der er en madordning, hvor børnene sammen med personalet er aktivt deltagende i alle processer i køkkenet, og er fuldt ud engageret i aktiviteten. Vi laver maden fra bunden, og planter/sår i vores plantekasser på legepladsen og vægter økologi højt i vores madlavning.

Vi forventer, at du:
  • Er vant til at arbejde med børnehave børn
  • Har kendskab eller har ICDP på niveau 1
  • Arbejder anerkendende og ressourceorienteret både i forhold til kollegaer, forældre og børn
  • Brænder for den pædagogiske praksis, og er en igangsættende, engageret, nærværende og motiverende rollemodel
  • Kan tage ansvar både pædagogisk og praktisk
  • Syntes at det er sjovt at lave mad - også sammen med børnene
  • Kan lide udfordringer, og have overblik og klare en til tider travl hverdag
  • Tænker teamtanken og deltager aktivt i egen faglig/personlig udvikling og samarbejdet med kollegaerne
    Vi tilbyder:
  • Glade kollegaer der er åbne/imødekommende og hvor fagligheden altid er i fokus
  • Vi tilbyder et hus med masser af nærvær, fysisk omsorg, glæde, godt humør og stort fokus på kerneopgaven
  • Et hus med stort fokus på social kapital
  • Et job med ansvar og stor indflydelse på dagligdagen
  • Et hus der har stort fokus på et tæt forældresamarbejde
  • Fantastiske fysiske rammer både ude/inde
  • Fantastiske børn/forældre og stort fællesskab blandt forældregruppen

    Arbejdsstedets adresse:
    Børnehaven Solsikken
    Lundevej 58
    9240 Nibe

    Yderligere oplysninger vedr. stillingen/institutionen fås ved henvendelse til institutionen og/eller pædagogisk leder Anita Jones på 9835 2525.

    Løn og ansættelsesvilkår:
    Efter gældende overenskomst. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende regler mellem KL og BUPL.

    Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
    Ansøgningsfrist d. 11. marts 2020. Samtaler afvikles d. 17. marts 2020 over middag.
    Send ansøgning:
    Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    11-03-2020