Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Jurist til Borgmesterens Forvaltning

Jurist til Borgmesterens Forvaltning

Aalborg Kommune søger en jurist til en fast stilling på Juridisk Kontor i Borgmesterens Forvaltning.
Stillingen er på 30 timer pr. uge med tiltræden hurtigst muligt.

Juridisk Kontor i Borgmesterens Forvaltning er en del af Økonomisk Afdeling.
Kontoret varetager en lang række opgaver, herunder juridisk rådgivning af Borgmesterens Forvaltning og på tværs af Aalborg Kommune.

Juridisk Kontor
  • udarbejder de endelige dagsordener til Magistraten og Byrådet
  • yder generel intern juridisk rådgivning, f.eks. i spørgsmål om databeskyttelsesret, kommunalret og forvaltningsret
  • varetager kommunens forhold i offentligretlige og privatretlige spørgsmål
  • er systemansvarlig for kommunens fælles ESDH-løsning - eDoc
  • varetager kommunens forsikringsportefølje
  • er sekretariat for Huslejenævn, Beboerklagenævn og Bevillingsnævn
  • administrerer kommunens arbejdsskadeområde
    Juridisk Kontor har 13 medarbejdere og en studerende.

    Om stillingen:

    Din hovedopgave bliver at varetage generelle juridiske opgaver, og herunder bistå ledelsen og medarbejdere med rådgivning og vejledning inden for en bred vifte af områder med særlig vægt på
  • forvaltningsret,
  • aktindsigt,
  • databeskyttelsesret og
  • statsstøtteret
Udover dette indeholder stillingen en række almindelige administrative opgaver.

Vores forventninger til dig:
  • Du har en juridisk kandidateksamen, cand.jur.
  • Du er faglig dygtig, ansvarsbevidst og selvstændig i din opgavevaretagelse.
  • Du arbejder struktureret, og evner at prioritere dine opgaver i en travl hverdag.
  • Du er fleksibel, servicemindet og er en stærk skriftlig og mundtlig kommunikator.
  • Du har gennemslagskraft og trives i et tværfagligt og politisk miljø.
  • Du kan bidrage til at fastholde et godt og uformelt arbejdsklima i afdelingen og på tværs i kommunen.
Det kan vi tilbyde dig:
  • Et job hvor du udfordres på dine kompetencer og opnår specialiseret viden.
  • Selvstændig arbejdstilrettelæggelse.
  • Gode kolleger og et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er frihed under ansvar.
  • Flekstid
    Arbejdsstedets adresse

    Arbejdsstedet er Administrationsbygningen, Boulevarden 13 i Aalborg.

    Løn og ansættelsesvilkår

    Løn og ansættelsesforhold sker ifølge den gældende overenskomst og efter forhandling med den faglige organisation.

    Relevant dokumentation, CV mm. bedes vedlagt ansøgningen. Hvis du kommer i betragtning til stillingen, skal du forvente at afgive en straffeattest

    Ansøgningsfristen er den 1. marts 2020. Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtaler i uge 12 og 13.

    Yderligere oplysninger:

    Aalborg Kommune opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Nyuddannede kandidater kan også komme i betragtning.

    Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Freddy Falk, tlf. 9931 1709, mail ff@aalborg.dk.

    Send ansøgning
    Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. anbefalinger og CV i begrænset omfang.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    01-03-2020