Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Engageret teknisk-servicemedarbejder til Nibe- og Bislev Skole

Skolerne i Nibe og Bislev søger en engageret teknisk-servicemedarbejder, som ser det som sin fornemste opgave at skabe gode rammer for børns læring.

Som teknisk servicemedarbejder vil du blive tilknyttet både Nibe og Bislev skole. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Nibe skole er beliggende ca. 20 km vest for Aalborg i dejlige omgivelser tæt på skov og fjord. Vi har ca. 800 dejlige elever og en flot renoveret skole. Bislev skole er en fin og velholdt landsbyskole med 65 elever i undervisningsdelen samt tilhørende børnehave og vuggestue. Bislev skole ligger udenfor Nibe by i meget skønne omgivelser.

Dine arbejdsopgaver vil være:
  • Det daglige arbejde med vedligeholdelse af skolernes bygninger, lokaler og inventar.
  • Vedligeholdelse af skolens udenomsarealer i samarbejde med By- og landskabsforvaltningen.
  • Kontrol og vedligeholdelse af skolens tekniske installationer.
  • Varetagelse af åbning og lukning af skolerne via styring af adgangssystemet.
Vi forventer, at du er hjælpsom, imødekommende og serviceminded overfor såvel elever, forældre og ansatte samt alle vores fritidsbrugere.
Vi ser gerne, at du har håndværksmæssig baggrund.

Du kan læse mere om skolen på www.nibeskole.dk og www.bislevskole.dk

Yderligere oplysninger:
Interesserede er meget velkomne til at kontakte skoleleder Ann Christina Raunsbæk på telefon 99824470.

Arbejdsstedets adresse
Lundevej 13, 9240 Nibe
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børn - og straffeattest.

Ansøgningsfrist er den 1.3.20. Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 17.3.20

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Teknisk service og håndværk

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    01-03-2020