Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Studentermedhjælper til MS Power BI opgaver mv.

Aalborg Forsyning søger studentermedhjælper, som vil arbejde med MS Power BI og andre rapporteringsværktøjer.

Er du i gang med en økonomi- eller ingeniør uddannelse og er du interesseret i at omsætte data til anvendelige præsentationer i MS Power BI, eller andre afrapporteringsværktøjer har vi måske et godt studiejob til dig.

Jobbet
Det er ikke afgørende om du er MS Power BI specialist, men det er afgørende, at du har lyst og evner til at specialisere dig. For at få succes i dit studiejob skal du på den ene side have et personligt drive og evner at tale med de mennesker vi skal lave Power BI løsninger til - og på den anden side skal du have en portion "nørd faktor" og vedholdenhed så du med tiden får oparbejdet den nødvendige kunnen.

Et succeskriterie for dig er, at der publiceret flere Power BI rapporter så medarbejderne i Aalborg Forsyning oplever, at de data som er til stede i organisation gøres mere operationelle og lettere forståelige gennem gode præsentationer.

Der vil blive knyttet en mentor til dig, som et stykke af vejen kan være behjælpelig med at fremfinde og klargøre data, i de betydelige datasamlinger, som er til stede i Aalborg Forsyning. Vi er selvfølgelig indstillet på, at du skal bruge tid til at fordybe dig i både MS Power BI.

Ud over MS Power BI vil du også komme til at arbejde med "ESRI Insights", som er det afrapporteringsværktøj Forsyningsvirksomhedernes GIS leverandør stiller til rådighed.


Dine kvalifikationer
Du er i starten af et økonomi- eller ingeniørstudie:
  • Du er fokuseret
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du er stand til at have en god dialog med de virksomheder vi skal servicere med data
  • Du er kreativ og evner at se, at der er mere end én vej til målet
  • konstruktiv, når du modtager feedback
  • god til at møde nye mennesker
  • Du skal have et gyldigt kørekort til almindelig personbil


Stillingen er som udgangspunkt 8 timer ugentligt, og du skal gerne kunne være på kontoret en god del af tiden. I perioder, hvor eksaminer presser på, er der mulighed for at arbejde hjemmefra eller afvikle timer i andre uger. Dit arbejdssted vil være Stigsborg Brygge 5 i Nørresundby.

Ansøgning og spørgsmål
Ansøgningsfristen er løbende, men vi har brug for dig hurtigst muligt. Inden evt. ansættelse bliver du indkaldt til samtale. Vi informerer dig om tid og sted, hvis du bliver indkaldt, og får afslag, hvis ikke du bliver indkaldt. Du søger jobbet ved at klikke på "send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Du har mulighed for at vedhæfte bilag i begrænset omfang. Vi forventer, at du som minimum vedhæfter cv og relevante uddannelsesbeviser.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Søren Steen Andersen (din kommende mentor) på tlf. 25204818, mail soren.andersen@aalborgforsyning.dk, eller Bruno Højrizi (leder DiGIT-DAD) på tlf. 2520 4851, mail bruno.hoejrizi@aalborgforsyning.dk. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for ansatte i kommuner.
Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Sådan er vi
Du bliver en del af Aalborg Forsynings tekniske gruppe, der er kendetegnet ved en høj grad af nørdfaktor. Vi samarbejder godt med hinanden, i vores fælles bestræbelse på løbende at give en god og rettidig service til de forsyningsvirksomheder vi betjener.
Den grønne omstilling er i fuld gang og det betyder, at vi ofte har meget travlt og tingene skal gøres på en anderledes måde end vi er vant til. Vi opfatter alle den grønne omstilling som en positiv og meningsfuld omstillingsdriver, som både gavner kunder, miljøet og os selv.
Vi har høj grad af social kapital. Det betyder, at vi går op i, at du trives og er glad for at gå på arbejde. Det gør vi blandt andet ved at behandle hinanden med respekt og tillid – og så er humor og et godt grin en naturlig del af vores arbejdsplads.

Aalborg Forsyning
I Aalborg Forsyning sørger vi for, at vores kunder får rent drikkevand, fjernvarme, el og gas, ligesom vi bortskaffer spildevand og indsamler affald.
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs grøn omstilling samtidig med, at vi skal sikre vækst i forretningen. Vi er 100 % ejet af Aalborg Kommune, og vores mål er at levere forsyningsløsninger, der er bæredygtige, sikre og billige – og så for kommende generationer.

Desuden arbejder Aalborg Forsyning tæt sammen med Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune. Du kan læse mere om Aalborg Forsyning på www.aalborgforsyning.dk og Miljø- og Energiforvaltningen på www.aalborg.dk.



Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    It og kommunikation

  • Arbejdstid

    Deltid under 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    23-02-2020