Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Kontorelever

DIT TALENT – AALBORGS FREMTID

Er du på jagt efter en uddannelse med et højt fagligt niveau, fleksible arbejdstider, sparring med gode kollegaer, ansvar, løn under uddannelse og meget mere?
Aalborg Kommune søger lige nu 18 friske kontorelever, med opstart den 1. september 2020.

Hvis du er positiv, nysgerrig, arbejder struktureret og målrettet, er åben overfor nye udfordringer og er en god kollega, så er det lige dig, vi står og mangler.

Du får en bred og alsidig uddannelse med garanti for både faglig og personlig udvikling, gode muligheder for fastansættelse efter endt elevtid, og mulighed for videreuddannelse. Du vil blive ansat i én af kommunens syv forvaltninger, og vil i løbet af din elevtid rokere rundt i forskellige afdelinger i den forvaltning, du bliver ansat i. Du kan læse mere om forvaltningerne og elevtiden her.

Din elevtid varer som udgangspunkt to år og veksler mellem praktik og skoleophold. Der er 13 - 15 ugers skoleophold inklusiv fagprøve og studietur til Bruxelles. Undervisningen foregår på Aalborg Handelsskole. Længden på henholdsvis uddannelse og skoleophold, afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund.

Dine arbejdsopgaver spænder vidt, og du vil sjældent opleve to dage som er ens. Du får selvstændige opgaver, uanset hvor du bliver ansat, og hvor langt du er i din uddannelse. Kort sagt: DIT ARBEJDE BETYDER RENT FAKTISK NOGET!

Din arbejdstid er 37 timer ugentlig.

Din løn er ca. 13.900 kr. pr. måned, hvis du er under 25 år. Hvis du er over 25 år, er lønnen ca. 20.900 kr. + pension pr. måned. (Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og HK).

Drømmer du om at få en super fed uddannelse, hvor du ikke "bare" kommer til at sidde og tage telefonen, så vil vi se meget frem til at modtage din ansøgning, dit cv og nødvendig dokumentation for uddannelse. Du kan læse mere om uddannelsen og adgangskrav her.

Ønsker du at målrette din ansøgning til en specifik forvaltning, kan du skrive det i ansøgningsformularen.

Du har gennemført eller er i gang med en af følgende uddannelser: EUX, HG2 (kontorretningen), HHX eller STX/HTX/HF + supplering (EUS10/EUS5; kontor). Alle ansøgere på 25 år eller derover, som er startet på grundforløbet efter den 1. august 2015, skal medsende en uddannelsesplan – den kan rekvireres ved henvendelse til den lokale handelsskole.

Mener du, at du er den elev, vi mangler, så send din ansøgning senest 25. februar 2020. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 12.

Tænker du, at du ikke fik svar på dine spørgsmål, kan du læse mere her.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage