Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Administrationschef

Vores nuværende chef går efter næsten 42 års ansættelse på pension – Er du den nye Administrationschef for en velfungerende og udviklingsorienteret Administrationsafdeling?

Aalborg Kommune er landets tredje største kommune, og Ældre- og Handicapforvaltningen er med sine 6000 ansatte og et budget på 3,4 mia. kr. kommunens største forvaltning. Som Administrationschef refererer du til direktøren og er medlem af forvaltningens ledelse (FL) og er samtidig chef for ca. 40 medarbejdere heraf 2 ledere.

Administrationsafdelingen består af: Økonomi og Bolig, IT og Digitalisering samt 1 chefsekretær.

Vi er en forvaltning med kontinuerlig fokus på udvikling og innovation – Vi udvikler velfærd sammen – lyder vores vision. Du vil blive en central person i at indfri denne vision i samarbejde med hele organisationen og det politiske udvalg.

Vi søger en chef med:
  • Ledelseserfaring på chefniveau
  • Analytisk og strategisk skarpe kompetencer
  • Erfaring fra en politisk ledet organisation
  • Evne til at motivere og inspirere i samarbejdsrelationer såvel indadtil som udadtil
  • Tydelighed og gode kommunikative egenskaber

Derudover lægges der vægt på, at du:
  • Formår at bringe medarbejdere og deres faglighed i spil – viser tillid og giver opbakning
  • Viser retning og tør tage snakken – også om det, der er svært
  • Er empatisk
  • Har forhandlingserfaring samt udviser handlekraft og synligt og tydeligt lederskab
  • På konstruktiv vis evner at indgå i forvaltningsledelsens strategiske drøftelser og dermed kan medvirke til omsætning af de strategiske mål og politiske beslutninger til operationelle rammer

Læs stillingsbeskrivelsen her

Arbejdsstedet adresse
Ældre- og Handicapforvaltningen, Storemosevej 19, 9310 Vodskov

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte direktør Jan Nielsen på telefonnr. 9931 5405.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Ansættelse og aflønning sker i henhold til Aftale om aflønning af chefer mellem KL og DJØF/HK m.fl.

Lønniveauet er forventeligt på kr. 875.000 årligt ekskl. pension.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest og referencer.

Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2020 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist er torsdag den 6. februar 2020.

Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 13. februar 2020 og evt. 2. samtaler fredag den 21. februar 2020.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik
vision2020.aalborg.dk
Frihedsbrevet


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Ledelse

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    06-02-2020