Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Renovationsmedarbejder med flair for IT til Aalborg Forsyning, enheden for renovation

Vil du være en af vores nye medarbejdere i teamet af faste afløsere ved Aalborg Forsyning?

OM JOBBET
Vi søger en engageret og servicemindet medarbejder til vores team af dygtige afløsere i virksomheden. Stillingen er til fastansættelse med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Du vil indgå i den fastansatte stab af afløsere, som dækker ind ved fravær, eller hvor der er behov for at få den daglige drift til at køre. Dine primære arbejdsopgaver vil være koordinering og ruteplanlægning af udbringning og hjemtagning af containere, hvilket medfører arbejde i vores IT-systemer. Vi forventer at du har et logistisk overblik og er i stand til at føre tilsyn på fysiske lokationer. Samtidig forventer vi, at du er motiveret og i høj grad vil bidrage med positivitet og pligtopfyldende engagement i dagligdagen.

Som afløser ved os skal du have eller have planer om at erhverve;
  • Stort kørekort
  • EU-chaufføruddannelse og førerkort

Desuden forventer vi, at du er;
  • Erfaren bruger af Microsoft Excel
  • Erfaren bruger i GIS
  • IT-kyndig
  • Motiveret for af lære nyt og videreudvikle dig
  • En hold-spiller
  • Fleksibel i forhold til weekendarbejde og varierede mødetider
  • I fysisk god forfatning
OM DIG
Vi lægger ligeledes vægt på, at du;
  • Har empati og er i stand til at indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer
  • Har lyst til at engagere dig både personligt og fagligt i virksomheden
  • Har en positiv tilgang til de mangeartede arbejdsopgaver som venter
  • Kan føre en god dialog med de borgere du møder i hverdagen
OM OS
Aalborg Forsyning, enheden for renovation består af ca. 150 ansatte i driftsafsnittet samt 35 i administrationen. Vores primære arbejdsopgaver består i indsamling af restaffald, genanvendelige materialer samt drift af seks genbrugspladser og et deponi.
Du kommer til at arbejde på en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til nye ideer og tanker. Vi arbejder ud fra devisen, frihed under ansvar. Vi er en arbejdsmiljøcertificeret virksomhed, som vægter vores ansattes fysiske og psykiske arbejdsmiljø højt i en travl og afvekslende hverdag.

Lønnen
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og lokalaftale

Ansøgningsfrist: den 22. januar 2020. Vi forventer at afholde samtaler primo uge 5

For nærmere oplysninger om stillingens indhold og vores forventninger til dig, kan du kontakte Louise Ørnbøl Vineke på mail louise.vineke@aalborgforsyning.dk / telefon 25 20 49 68 eller Jan Pedersen på mail jan.pedersen@aalborgforsyning.dk / telefon 25 20 49 77 mellem kl. 8.00 og 15.00 på alle hverdage.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Teknik, miljø, veje og parker

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    22-01-2020