Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Byggefaglig projektleder





Byggefaglig projektleder til Aalborg Forsynings energidivision

Finder du det spændende at styre byggeprojekter i mål til tiden og inden for aftalte rammer? Vil du være en del af den grønne omstilling, som Aalborg Forsyning er i gang med? Så er dette job lige noget for dig.

Hartmanns A/S søger til Aalborg Forsynings Energidivision en projektleder med byggefaglig baggrund, som vil få ansvaret for at styre både renoveringsprojekter såvel som nybyggerier fra planlægningsfasen helt til afslutningen.

Jobbet
Du vil indgå som projektleder i funktionsområdet Projekter i Aalborg Forsynings energidivision. Her vil du lede forskelligartede projekter som fx renovering- eller nybygning af pumpestationer, nye produktionsen­heder såvel som både nedrivningsprojekter og byggeprojekter på Nordjyllandsværket. Du bliver en del af et fagligt velkvalificeret og dedikeret team på 14 personer.

Jobbet som projektleder består af følgende ansvarsområder:
  1. Projektledelse
    • Udarbejdelse af projekt- og beslutningsoplæg til beslutningstageres godkendelse
    • Sikre at projektet har tilknyttet tilstrækkelige og nødvendige kompetencer, herunder kontraktindgåelse og styring af eksterne rådgivere, der tilknyttes opgaverne
    • Sikre, at de allokerede ressourcer udnyttes optimalt
  2. Projektstyring
    • Udarbejdelse og/eller verificering af business cases
    • Udarbejdelse af indstillinger til TollGates samt projektstyring iht. Aalborg Forsynings projektmodel
    • Ansvar for projektets økonomi og tidsplan samt sikre opfølgning i forhold til dette
    • Statusrapportering til styregruppen og øvrige interessenter
  3. Kontrahering
    • Samarbejde med indkøbsfunktionen og deltage i forhandlinger
    • Juridisk og kommerciel korrekt udformning af kontrakter i samarbejde med indkøber og projektorganisation
    • Godkende udbudsmateriale og ordrekoncepter
  4. Fokus på miljø, sikkerhed og sundhed
    • At dansk lovgivning, herunder Arbejdstilsynets bekendtgørelser vedr. bygherres, projekterendes og rådgiveres pligter efterleves
    • Sørge for, at energidivisionens miljø og arbejdsmiljøorganisation inddrages i projektet og har adgang til relevante oplysninger
Du kommer til at samarbejde på tværs med en række kompetente medarbejdere internt i Aalborg Forsy­ning suppleret med eksterne projektparter som fx rådgivere, entreprenører, komponentleverandører, myndigheder og andre samarbejdspartnere.
Dine faglige kvalifikationer
Du er sandsynligvis uddannet bygningsingeniør og har minimum 5 års relevant projektledererfaring. Gerne fra projekter, der relaterer sig til teknisk byggeri. Du har desuden erfaring med styring af rådgivere eller har arbejdet hos en rådgiver eller entreprenør. Din erfaring viser, at du er i stand til at holde et projekt inden for de budgetterede rammer og den aftalte tidsplan.
Personlige egenskaber
  • Du er i stand til at facilitere tværfagligt samarbejde i og uden for organisationen
  • Du er god til at planlægge opgaver og bevare overblikket
  • Du kan håndtere faglige og økonomiske udfordringer konstruktivt i forhold til entreprenører og leverandører
  • Du har let ved at kommunikere med andre både mundtligt og skriftligt
Aalborg Forsyning tilbyder den rette kandidat:
  • Et spændende job med forskelligartede og udfordrende projekter
  • Et job i et tværfagligt miljø med gode personlige udviklingsmuligheder
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, vidensdeling og fleksibilitet
  • Gode medarbejderforhold – bl.a. fleksibel arbejdstid, personaleforeninger, frokostordning, videreuddannelse mv.
  • Løn som modsvarer dine kvalifikationer
Interesseret?
Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent Erik Bernskov på 41 21 13 29 eller på mail erik.bernskov@hartmanns.dk
Søg stillingen ved at klikke på "søg stilling", hvor du kan uploade din motiverede ansøgning, dit cv samt relevante uddannelsesbeviser.
Hartmanns er ansvarlig for search og udvælgelse i rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske hertil. Vi behandler spørgsmål og ansøgningerne løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.

Aalborg Forsyning
Aalborg Forsynings energidivision er sat i verden for at producere og levere fjernvarme, gas, fjernkøling og el som attraktive produkter til vores kunder. Samtidig har vi hver dag fokus på at sikre vækst i forretningen samt at gennemføre en grøn omstilling.

Aalborg Forsynings energidivision samler kolleger fra forskellige grene af energisektoren – lige fra varmeforsyning- og produktion, over energihandel og beskæftiger sig med henholdsvis Produktion, Forsyning, Projekter og Forretningsudvikling samt Økonomi og Administration.

Aalborg Forsyning er ejet af Aalborg Kommune og drives forretningsorienteret til fordel for både kunder og ejere. Med afsæt i Aalborg Forsynings fælles værdisæt – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – tilbyder vi attraktive arbejdspladser kendetegnet ved høj trivsel og produktivitet. På den måde når vi bedst i mål med vores energiløsninger til eksisterende og nye kunder sideløbende med grøn omstilling af energi­pro­duktionen.


Forud for ansættelse indhentes der straffeattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    02-02-2020