Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

37 timers pædagogstilling til Frejlev Skole

37 timers pædagogstilling

Til DUS Frejlev Skole, Frejlev Skolevej 7, 9200 Aalborg SV

Vi søger én pædagog på 37 timer med arbejdsområde i skole- og DUS-delen.
Tiltrædelse 1. februar 2020 eller hurtigst muligt.

DUS Frejlev Skole er en integreret del af Frejlev Skole, som ligger i den sydvestlige del af Aalborg Kommune. Skolen har 558 elever fordelt på 0.- 9. klasser og en specialklasse for 16 elever med AKT problematikker. I vores DUS går der 180 børn fordelt på børn fra 0. – 3. klassetrin. Vores DUS er for nyligt blevet opdelt i to spor; "Spor A" og "Spor B". Her har vi gennem det sidste, og indeværende, skole år har justeret og arbejdet med implementeringen af denne nye spændende organisering. Vores DUS II er for eleverne på 4. – 6. klassetrin. Her går ca. 30 elever.
Personalet på Frejlev Skole omfatter 79 personer fordelt på lærere, pædagoger og servicepersonale.
Frejlev Skole ligger 10 km fra Aalborgs centrum, og er omkranset af en dejlig natur, som giver uanede muligheder for det pædagogiske arbejde med børnene.
Skolen er en faglig orienteret skole, som arbejder ud fra et særdeles positivt børnesyn. Relationen er grundstenen i al udvikling på skolen, og den voksne har ansvaret for, at der skabes de bedste muligheder for, at eleverne lærer så meget de kan - både fagligt og socialt. I denne sammenhæng bruges ICDP-principperne som et nyttigt og aktivt redskab. I forlængelse af dette er Frejlev Skoles forældre en meget vigtig ressource, og samarbejdspartner, ind i elevernes og Frejlev Skoles hverdag.

Stillingerne omhandler:

Skolepædagog i indskolingen, hvor der skal varetages pædagogisk arbejde i bl.a. klasseundervisningen, motion/bevægelse og AKT-arbejde. Det betyder, at du er stærk til at skabe klassefællesskaber. Du kan indgå i et ligeværdigt samarbejde, hvor du på baggrund af iagttagelser og refleksioner kan give sparring, og tage imod sparring, til fælles udvikling samt holder Frejlev Skoles kerneopgave i fokus. Du har gode relationelle kompetencer og kan bringe disse aktivt i spil hos eleverne og forældrene.
Om eftermiddagen i DUS-delen søger vi en medarbejder, der kan inddrage naturen i det pædagogiske arbejde. Hvis du har musiske kompetencer og kan bruge disse i DUS-delen er det positivt, men ikke et krav.

Samarbejdet med kollegaer og forældrene er en vigtig del af arbejdet i denne stilling.

Kvalifikationer:
Ansøgere skal have gennemført pædagoguddannelsen – og have gode kompetencer inden for skoledelen, da størstedelen af din arbejdsdag vil forgå i et tæt samarbejde med lærere og forældre.

Vi forventer at du har "gå på mod", energi og et positivt livssyn og kan fastholde dette. Du er idérig, kreativ, livsglad og at børnene mærker det positive menneskesyn du besidder. Vores værdier: Glæde, faglighed, fællesskab og respekt går hånd i hånd med vores børnesyn: "Børn gør altid det rigtige, hvis de kan". Hvis dette vender rigtigt, i både daglig tale og praksis, hos dig som fagprofessionel og privatperson er du personen vi søger.

Du har relationelle kompetencer, og kan anvende dem, i et tæt og forpligtende fællesskab,
hvor positive forventninger til "det hele" barn er i centrum.

Som person vægter vi, at du er udadvendt og kollegial – at du spreder godt humør, hvor du går dialogens vej med en assertiv kommunikationsform.

Du skal være indstillet på en fleksibel hverdag.

Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejderen er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børneattest. Læs mere på www.aalborgkommune.dk/attest.

Løn:
Løn efter gældende overenskomst.
Der ydes tillæg efter gældende aftale.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger kan fås hos indskolingsleder Evald Lange Rise eller skoleleder Bjørn Visborg. Begge på tlf. 99 31 63 80

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist den 12. december 2019

Samtalerne finder sted på Frejlev Skole den 17. december 2019



Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    12-12-2019