Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Dagtilbud Nordøstkysten – Børnehaven Skovtrolden søger pædagog i social normering 37 timer/ugen

Dagtilbud Nordøstkysten – Børnehaven Skovtrolden søger pædagog i social normering 37 timer/ugen


Børnehaven Skovtrolden er normeret til 75 børn fra 3 – 6 år fordelt i tre huse, som ligger på en dejlig stor og alsidig legeplads. Vi har et godt nærmiljø, tæt ved skov og strand.
Vi er en personalegruppe på 11 med meget forskellige potentialer. Alle personaler er uddannet i ICDP og lederen er uddannet Marte Meo terapeut og dette ligger til grund for relations arbejdet i børnehaven.

I Skovtrolden skal den ansatte i den Sociale normering stilling løfte de faglige og praktiske opgaver sammen med det øvrige personale. Social normering er indført på baggrund af, at der i nogle boligområder er en befolkningssammensætning med en større andel af familier, som har behov for en supplerende indsats. Dette stiller særlige krav til institutionerne i forbindelse med eksempelvis implementering af den overordnede udviklingsplan og de pædagogiske læreplaner på grund af børnegruppens sammensætning.
Ved ansættelse som pædagog i social normering må du forvente, at du kan have skiftende arbejdspladser, da de sociale normeringer evalueres hvert halve år.

Vi søger en pædagog med følgende kompetencer:
Faglige kompetencer
  • Er uddannet pædagog og har erfaring fra arbejde i børnehave.
  • Har kendskab til Marte Meo eller ICDP
  • Kan være reflekterende sammen med kollegaer på egen og kollegaers metoder.
  • Besidder evnen til inklusion og pædagogisk dokumentation
  • Har pædagogiske ideer til udeliv og kan udføre dem.
  • Er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt
  • Kan skabe tillid til børn, forældre og personale.

Personlige kompetencer
  • Er humørspreder med et smil på læben.
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og nærværende.
  • Kan skabe overblik i hektiske situationer.
  • Synes forskeligheder er udviklende og skaber dynamik.

Vi tilbyder
  • En stor alsidig personalegruppe der er bevidst om deres profession.
  • Møder hvor teori og praksis smeltes sammen.
  • En personalegruppe der er bevidst om deres pædagogiske metoder.
  • En personalegruppe der prioriterer samarbejdet på tværs af afdelingerne højt
  • En interesseret og aktiv forældregruppe i et mindre lokalsamfund.
  • En børnehave med mange muligheder.


Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Pædagogisk leder Helle Hougaard, tlf. 9982 3610

Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.
Børnehaven åbningstid er fra 5,55-16,45 og den ansattes mødetid vil være inden for denne tidsramme. Der er ingen offentlig transport fra Aalborg til Gandrup til kl. 5,55.

Har ovenstående fanget din interesse, så send os din ansøgning. Du er meget velkommen til at ringe og aftale et besøg hos os. Børnehaven Skovtrolden, Bredgade 3, 9, 15, 9362 Gandrup

Ansøgningsfristen er d. 16. december og ansættelsessamtaler er d. 14. januar

Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    16-12-2019