Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Sygeplejerske til barselsvikariat Hjemmesygeplejen Sydvest

Område Sydvest søger en sygeplejerske til et barselsvikariat i Svenstrup per 1.2.2020 af 15 måneders varighed. Mødested er Bautastenen 3, 9230 Svenstrup. Den ledige stilling er på 34 timer/uge, og timetal kan forhandles. Vi arbejder hver fjerde weekend og har blandede vagter; dog fortrinsvist dagvagter.

I Hjemmesygeplejen Sydvest er vi organiserede i selvstyrende teams med mødesteder i henholdsvis Nibe, Svenstrup og Sofiendal. Der afløses på tværs ved ferier, kurser, sygdom mm.

Vi anvender elektronisk dokumentation på pc og iPad, og vores omsorgssystem er Fokus Cura.

Der stilles cykel, elcykel eller tjenestebil til rådighed, og det er nødvendigt at have kørekort.

Vi tilbyder dig:
  • en veltilrettelagt introduktion som indeholder:
    • en lokal introduktion på tre måneder med mentorordning
    • op til seks introduktionsmoduler à to dage, hvor sygeplejersker med specialistviden underviser
  • et godt og åbent arbejdsmiljø med plads til forskellighed og med indflydelse og faglig udvikling i fokus
  • en stor variation i opgavernes mængde og indhold
  • mulighed for at lære hjemmesygeplejen at kende og få praktisk erfaring
  • engagerede sygeplejersker i alle aldre
  • en spændende og afvekslende hverdag med mulighed for stor selvstændighed i udførelsen af vores sygeplejeopgaver
  • faglig sparring med kolleger
  • en tydelig sygeplejefaglig ledelse med fokus på kerneopgaven
Vi forventer, at du:
  • brænder for sygeplejen
  • positivt kan bidrage til vores igangværende udvikling og beskriver det i ansøgningen
  • kan trives i en hverdag, hvor du dels skal arbejde selvstændigt, prioritere og have overblik og dels være en teamspiller.
  • har situationsfornemmelse, er fleksibel, initiativrig, kreativ og udviklingsorienteret
  • har interesse for forebyggende og rehabiliterende sygepleje og for at sikre gode patientforløb
  • vil medvirke aktivt til et godt tværfagligt samarbejde og udøve sygepleje gennem andre.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og DSR.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende områdesygeplejerske (per 1.1.2020) Mari-Ann Karup Haugaard på tf. 9931 3995 eller 2520 3995

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. ell 27.11.2019
Forud for endelig ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Sygeplejen i Aalborg Kommune er i en rivende udvikling og arbejder målrettet med at:
  • udføre sygepleje i forhold til patienter i komplekse og akutte forløb samt specialopgaver, herunder akutsygepleje
  • lede sygepleje mono- og flerfagligt ved at koordinere indsatser omkring patienten gennem tidlig opsporing, triagering og medinddragelse af patienten og dennes netværk
  • formidle sygepleje gennem konsulentrollens mangfoldighed
  • udvikle sygeplejen gennem systematisk kvalitetsudvikling bl.a. via auditering

Sygeplejen i Aalborg Kommune arbejder proaktivt og dynamisk med at udvikle kerneopgaverne med afsæt i Det nære Sundhedsvæsen og Vision 2020

I Ældre- og Handicapforvaltningen er vores kerneopgave at fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgerne og deres netværk. For at kunne løse denne opgave sætter vi ambitiøse mål og arbejder efter fire strategier: Velfærdsinnovation, rehabilitering, samskabelse og handlekraftig organisation. Vi ønsker at være banebrydende inden for nye måder at skabe velfærd på, og vi er en involverende og kompetent organisation, der drives af at gøre en forskel for borgerne.

På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik
Frihedsbrevet

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Social og sundhed

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    24-11-2019