Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

To pædagoger til Ungehuset Nibe

Ungehuset Nibe søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen samt en pædagog til et barselsvikariat på 12-15 måneder, på 37 timer om ugen.

Ungehuset Nibe hører organisatorisk under Center for Dag- og Døgntilbud, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune.

Ungehuset Nibe er en kommunal døgninstitution, som tilbyder socialpædagogisk behandling til unge mellem 12-18 år. Målgruppen er omsorgssvigtede unge med følelsesmæssige-, sociale- og personlige problematikker samt tilknytnings- og udviklingsforstyrrelser. Der er tale om unge inden for normalområdet. Vi arbejder ud fra at skabe familielignende rammer og har et tæt forældresamarbejde.

Personalegruppen består af 1 leder, 7 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper, 1 studerende og fast vikarkorps.

Opgaven i stillingerne er primært
  • Kontaktpædagog for 1-2 unge
  • Udarbejde skriftlige rapporter
  • Dokumentation som et redskab i det pædagogiske arbejde
  • Deltage i personalemøder, indskrivningsmøder og statusmøder
  • Deltage i supervisioner og kompetenceudvikling
  • Skiftende arbejdstider
  • Påtage sig ansvar for praktiske gøremål
  • Deltage i Ungehusets behandlingsture
  • B-kørekort er nødvendigt.
Vi forventer, at du
  • Har erfaring i arbejdet med unge med komplekse problemstillinger og deres familier
  • Har evne til kontakt og involvering i forhold til anbragte unge og deres familier
  • Har et teoretisk fundament i forhold til daglig praksis
  • Arbejder målrettet og formår at synliggøre resultater
  • Er en respektfuld empatisk og tydelig person
  • Er god til at samarbejde og være loyal i forhold til leder og kollegaer
  • Er fleksibel, har overblik og kan tage selvstændige beslutninger
  • Er medvirkende til at skabe en tryg, struktureret og forudsigelig hverdag for de unge.
Vi tilbyder dig
En spændende, dynamisk og udfordrende arbejdsplads med en kollegagruppe med et højt fagligt niveau og tværfagligt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
Faglig udvikling gennem supervision, uddannelse og den daglige sparring.

Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes børne- og straffeattest inden endelig ansættelse.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Jesper Jensen på tlf. 3199 0793 eller leder af Døgnspecialet, John Kollerup Madsen, tlf. 2076 9593.

Ansættelsessamtaler afholdes den 21. november 2019.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    17-11-2019