Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog til Dagtilbuddet Hviddalen, midlertidig stilling for 2020

Vi har – i 2020 (1.1-31.12.2020) – brug for en ny kollega i Dagtilbuddet Hviddalen. Vi arbejder for mennesker, der er døve eller tegnsprogsafhængige. Vi gør det på en måde, der sætter selvstændighed og livskvalitet højt, og vi tør handle anderledes, så den enkeltes potentiale bliver set og sat i spil på bedst mulige måde.

Om organisationen:
Hviddalen hører til i Fagcenter for Livskraft, som er en del af Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning. Forvaltningens kerneopgave er "at fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgerne og deres netværk".

Hos os tager pædagogiske mål og handlinger afsæt i borgernes drømme. På den måde er borgernes energi og gejst den vigtigste løftestang i det pædagogiske arbejde. Med drømmene skubber vi positivt til det, man kan, og det man kan lære på en måde, der giver høj livskvalitet og stor arbejdsglæde. Det vigtige for os er at understøtte borgernes muligheder for at føle sig betydningsfulde i eget og andres liv. Vi kalder det Livskraft.

Om stillingen og din nye arbejdsplads
Vores målgruppe er døve eller tegnsprogsafhængige borgere med fysisk- og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Vi er normeret til 15 fuldtidspladser, og tilbyder også halvtidspladser, og dermed har vi ca. 20 borgere tilknyttet. Vi er ni ansatte, heraf er tre på deltid eller i fleksjob. Den primære faggruppe er pædagoger, men vi er også 2 chauffører. Vi er både døve og hørende ansatte.

Vi arbejder målrettet ud fra borgers ønsker og behov:
  • Vi afholder borgermøder og prøver at fange borgernes drømme og energi
  • Vi bruger mindmaps til opgaver og aktiviteter
  • Vi bruger billeder der kan hjælpe til at træffe valg
  • Vi spejler borgerens udtryk og styrker på den måde den enkeltes mulighed for at udtrykke ønsker og behov
  • Vi arbejder ud fra solid erfaring og velkendte traditioner, men åbner også nye døre/aktiviteter som øger borgers livskvalitet og selvstændighed
Dagtilbuddet Hviddalen arbejder ud fra Servicelovens 104.

Vi forventer, at du:
  • Kan lave tydelige afgrænsende aftaler med borgere
  • Kan håndtere at der er mange borgere i tilbuddet
  • Kan håndtere et aktivt, positivt kaos
  • Er fysisk aktiv, kreativ og initiativrig – og samtidig er "afventende tilstede og opmærksom" i forhold til borgernes udspil
  • At du er rummelig, lydhør og tålmodig
  • Interesseret i døve og tegnsprog, og kan kommunikere på et dagligdags niveau i tegnsprog
  • At du lytter til den erfaring en garvet medarbejdergruppe har, og samtidig tør udfordre "plejer"
Vi tilbyder:
Vi har et super godt dagtilbud og arbejdsplads for en masse glade mennesker med mange forskellige udfordringer. Og vi vil gerne have dig med i opgaven med at fastholde og udvikle dette miljø.

Stillingen er på 32 timer med mulighed for ekstra-arbejde pr. uge, afhængig af overenskomst, og ønskes besat pr. 1. januar 2020.
Din arbejdstid er i tidsrummet kl. 7-16 de fleste dage, men du skal være indstillet på fleksibilitet i særlige tilfælde, fx længere ture ud af huset samt aften-/weekendarrangementer. Du vil også af og til deltage i morgenrutiner på Botilbuddet Kridtsløjfen, som er på samme adresse.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder Henriette Eiby Nielsen på tlf.: 99 31 77 05/ 25197705 for yderligere oplysninger.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Ansøgningsfrist er mandag den 25. november 2019 kl. 12.00.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik
Aalborg-Stories

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
vision2020.aalborg.dk
Ledelseskæden
Frihedsbrevet

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Handicap og psykiatri

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    25-11-2019