Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Sygeplejersker til hjemmesygeplejen Vest

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
I Ældre- og Handicapforvaltningen er vores kerneopgave at fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgerne og deres netværk. For at kunne løse denne opgave sætter vi ambitiøse mål og arbejder efter fire strategier: Velfærdsinnovation, rehabilitering, samskabelse og handlekraftig organisation. Vi ønsker at være banebrydende inden for nye måder at skabe velfærd på og vi er en involverende og kompetent organisation, der drives af at gøre en forskel for borgerne.

Område Vest søger to hjemmesygeplejersker fra 01.11.19

Stilling 1: Stillingen er på 32 timer pr. uge. Vi forestiller os, at denne stilling har fortrinsvis dagvagter og det første halve år, vil der ikke være en fast distriktstilknytning. Du skal have lyst til det brede faglige felt, da der indgår både plejehjem, bosteder, sygeplejeklinik og pleje til borgere i eget hjem. Herefter forventer vi, at der vil blive fast tilknytning til et af vores 4 distrikter.

Stilling 2: Stillingen er på 28 timer pr. uge. Vi forestiller os at denne stilling har fortrinsvis aftenvagter, hvor du er en del af et makkerskab af 2 sygeplejersker, der deler opgaverne imellem jeg.

For begge stillinger gælder det for nuværende, at man arbejder hver 4. weekend.

Sygeplejen i Aalborg Kommune arbejder proaktivt og dynamisk med at udvikle kerneopgaverne med afsæt i Det nære sundhedsvæsen og Vision 2020
Sygeplejen i Aalborg Kommune er i en rivende udvikling og arbejder målrettet med at:
  • udføre sygepleje i forhold til patienter i komplekse og akutte forløb samt specialopgaver
  • lede sygepleje ved at koordinere indsatser omkring patienten gennem tidlig opsporing og medinddragelse af patienten og dennes netværk
  • formidle sygepleje gennem konsulentrollens mangfoldighed
  • udvikle sygeplejen gennem systematisk kvalitetsudvikling bl.a. via auditering
    Hjemmesygeplejersken har i det tværfaglige samarbejde en central rolle med at lede og koordinere indsatserne omkring den enkelte patient. Helt aktuelt arbejder vi meget med grundlæggende rehabilitering, triage, opgaveoverdragelse og akutsygepleje.
    Specielt for sygeplejen i Vest er, at hele Aalborg Kommunes nat sygepleje og Aalborg Kommunes Vagtcentral er organiseret i ledelsesfelt Vest.

    Vi tilbyder dig:
  • en veltilrettelagt introduktion tilpasset den enkeltes behov som kan indeholde:
    - en lokal introduktion på tre måneder med mentorordning
    - op til seks introduktionsmoduler à to dage, hvor sygeplejersker med specialistviden underviser
  • en god og sund arbejdsplads med et godt psykisk arbejdsmiljø
  • engagerede sygeplejersker i alle aldre
  • faglig sparring med kolleger
  • en tydelig sygeplejefaglig ledelse med fokus på kerneopgaven

    Vi forventer, at du:
  • brænder for sygeplejen
  • positivt kan bidrage til vores igangværende udvikling og beskriver det i ansøgningen
  • kan trives i en hverdag, hvor du skal arbejde selvstændigt, prioritere og have overblik over en stor variation i opgavernes mængde og indhold
  • har situationsfornemmelse, er fleksibel, er robust, initiativrig, kreativ og udviklingsorienteret
  • har interesse for forebyggende arbejde og for at sikre gode patientforløb
  • vil medvirke aktivt til et godt tværfagligt samarbejde og udøve sygepleje gennem andre
    Hvis du vil være vores nye kollega ser vi frem til at modtage en motiveret ansøgning fra dig, hvor du beskriver, hvorfor vi skal vælge netop dig til en af de opslåede stillinger.
    Arbejdsstedets adresse
    Badehusvej 11 og Annebergvej 6

    Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og DSR.
    Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

    Mere information om stillingen kan fås ved henvendelse til områdesygeplejerske Vibeke Poulsen tlf. 99313411 eller assisterende områdesygeplejerske Lotte Vestergaard tlf. 99313411

    Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling:
    Ledelseskæden
    Frihedsbrevet
    Mål og indsatser 2017-2018

    Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. september 2019.

    Send ansøgning
    Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Social og sundhed

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    22-09-2019