Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Bygge- og landzonesagsbehandler til Aalborg Kommune

En af vores erfarne sagsbehandlere er gået på pension og derfor søger vi nu en ny sagsbehandler, til at arbejde med byggeri i landzonen, i landets tredje største kommune.

Aalborg Kommune er i fysisk udstrækning en af landets største, og der er høj aktivitet på byggeområdet i hele kommunen, også i kommunens landdistrikter. I landdistrikterne skal der være plads til at landbrugserhvervet kan udvikle sig, og samtidig skal der være plads til natur, fritidsoplevelser, erhvervsinteresser og vedvarende energi. Det åbne land skal danne ramme om levende og aktive områder.

Samtidig har byrådet fokus på at yde god service og nedbringe sagsbehandlingstiden for byggesager. Vi søger en sagsbehandler, der vil være med til at præge udviklingen i en retning, hvor aktive landdistrikter og godt byggeri går hånd i hånd med natur- og landskabsinteresser.

Du bliver en del af afdelingen Byggeri med i alt 25 sagsbehandlere og der arbejdes i fire faglige teams; team erhverv, team bolig, team land og team midtby. Hvert team har et fagligt og geografisk ansvarsområde. Den ledige stilling er placeret i team land. Hvert team arbejder som et selvstyrende team, hvor teamet med teamkoordinatoren i spidsen refererer til afdelingsleder og forvaltningsgrenchef.

Jobindhold og opgaver
De primære opgaver omfatter bygge- og landzonesagsbehandling og koordinering af øvrig myndighedsbehandling, samt vejledning inden for henholdsvis bygge- og planlov. Afhængigt af dine ønsker og kvalifikationer, vil stillingen indeholde opgaver inden for følgende hovedområder:
  • Byggesagsbehandling af landbrugs- og erhvervsbyggeri i landzone
  • Byggesagsbehandling af tekniske anlæg (vindmøller, biogasanlæg, regnvandsbassiner, solceller, master m.v.)
  • Landzonesagsbehandling (Landzonetilladelser og anmeldelser vedr. planlovens landzonebestemmelser)
  • Håndhævelse af bygge- og planlovgivningen
  • Matrikulære sager (Udstykning m.v.)
  • Naturbeskyttelsesloven (Dispensationer vedr. bygge- og beskyttelseslinjer)
  • Administration af den kommunale skorstensfejerordning
  • Administration af campingreglementet (Udlejningstilladelser)
Faglig profil
  • Relevant uddannelse som arkitekt, landinspektør, ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende, samt gerne nogle års erhvervserfaring
  • Interesse for at arbejde med byggeri i det åbne land og landsbyerne
  • Indsigt i byggeprocessen og evne til at se projektet fra ansøgers perspektiv og indgå i konstruktiv dialog om projektet
  • Erfaring med byggesagsbehandling
  • Erfaring med planlovens landzonebestemmelser
  • Erfaring med projektledelse
  • Erfaring med landskabsvurdering
  • Kendskab til naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer
  • Kendskab til byggeri og relevant lovgivning

Personlig profil
  • Du skal fungere som ansøgerens kontaktperson i Aalborg Kommune og koordinere samarbejde og sagsgang gennem hele processen (én indgang til Aalborg Kommune)
  • Du har gode kommunikationsevner i både skrift og tale
  • Du skal tage ansvar, arbejde selvstændigt med opgaverne og være resultatorienteret
  • Du tør træffe beslutninger og stå på mål for dem
  • Du har let ved at tilegne dig ny viden og lyst til at dele viden med kollegaer

Vi tilbyder
  • En dynamisk og travl arbejdsplads med mange forskellige opgaver
  • Et spændende og afvekslende job med mulighed for i høj grad at planlægge eget arbejde
  • Et projektorienteret arbejdsmiljø, der hver dag byder på nye udfordringer, men også indeholder rutineopgaver
  • Et opgave- og procesrelateret arbejde, der fordrer en fleksibel tilgang
  • Gode kollegaer, der sætter både faglighed i opgaveløsningen og et godt arbejdsklima højt
  • Faglig sparring med kolleger og ledelse
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om stilling på 37 timer om ugen. Der er flekstidsordning. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du er interesseret i stillingen, opfordrer vi dig til at kontakte os for yderligere uddybning af arbejdsområdet, opgaverne og stillingens indhold i øvrigt. Du kan kontakte afdelingsleder i By- og Landskabsforvaltningen, Torben Kjeldgaard Larsen på tlf. 2520 2215.

Ansøgningsfrist den 9. september 2019. Vi forventer at afholde samtaler i starten af uge 38.

Læs mere om By- og Landskabsforvaltningen
https://www.aalborg.dk/om-kommunen/organisation/blf
http://www.aalborg.dk/media/5415875/saadan-arbejder-vi-i-by-og-landskabsforvaltning.pdf

Ansøgning
Du sender ansøgning ved at krykke på knappen "send ansøgning". Der kan vedhæftes bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Tiltrædelse den 1. november 2019 eller efter aftale.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    09-09-2019