Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagogmedhjælper til Dagtilbud Nordvest/Vodskov

Pædagogmedhjælper til Dagtilbud Nordvest/Vodskov.

Børnehaven Røverdal søger en pædagogmedhjælper til 25 timer ugentlig i en midlertidig stilling snarest muligt eller senest pr. 1. oktober 2019 og frem til 30. november 2020.

Børnehaven Røverdal er organiseret i Dagtilbud Nordvest/Vodskov, som består af 11 institutioner med hver sin pædagogisk leder. Dagtilbuddet indeholder forskellige institutionsformer: børnehaver, integrerede institutioner og en specialgruppe, der er omfattet af lov om Social Service.

Vi arbejder med udgangspunkt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens værdigrundlag og personalepolitik
Værdigrundlag
Personalepolitik

Vi er beliggende midt i Vodskov by, tæt ved naturskønne områder, og normeret til 60 børn fra 3 – 6 år. Vi vægter, at børnene hører til på en stue og har faste voksne. Vi stræber efter, at børnehaven er åben på tværs af fællesskaberne, således alle føler sig som en del af Børnehaven Røverdal.

Vi ønsker at være en faglig velfunderet og velfungerende børnehave, hvor vi sikrer, det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. Vi går højt op i at være imødekommende og positive over for hinanden, og vores fælles mål er at skabe nærvær og trygge rammer for børn, forældre og kollegaer – på et højt fagligt niveau.

Vi søger en pædagogmedhjælper der:
  • bisidder et positivt livssyn og engagement, som kommer til udtryk i samarbejdet med børn, kollegaer og forældre
  • formår at skabe trygge og anerkendende relationer
  • begejstres ved at lave pædagogiske aktiviteter med afsæt i læreplanstemaerne
  • er stabil og klar til at tage ansvar.
  • kan udvise initiativ, og kan arbejde selvstændigt
  • er faglig nysgerrig.
Vi kan tilbyde:
  • en arbejdsplads fyldt med glade, energiske og skønne børn
  • en engageret, inkluderende og stabil personalegruppe med høj faglig viden
  • en arbejdsplads hvor tillid, åbenhed, humor, samarbejde og faglighed vægtes højt
Arbejdstiden er 25 timer om ugen med tiltrædelse 1. oktober 2019. Stillingen er omfattet af lokalløn. Grundlønstrin 13. Øvrige løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.

Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.
For yderligere oplysninger, eventuelle spørgsmål kan henvendelse rettes til pædagogisk leder Tina Tjørnelund-Larsen på tlf. 9982 3838 – tinl-fb@aalborg.dk

Der er ansøgningsfrist mandag den 30. august 2019 kl. 12.00. Der afholdes samtaler i uge 36.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    30-08-2019