Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Barselsvikariater Hjemmesygeplejen Sydvest

Område Sydvest søger to hjemmesygeplejersker til barselsvikariater i Nibe henholdsvis pr. 1.10.2019 og 1.11.2019. Begge stillinger er af 15 måneders varighed og på fuldtid. Timetallet kan forhandles. Vi arbejder hver fjerde weekend og har blandede vagter; dog fortrinsvist dagvagter.

I Hjemmesygeplejen Sydvest er vi organiserede i selvstyrende teams med mødesteder
i henholdsvis Nibe, Svenstrup og Sofiendal. Der afløses på tværs ved ferier, kurser,
sygdom mm.

Vi anvender elektronisk dokumentation på pc og iPad, og vores omsorgssystem er Fokus Cura.

Der stilles cykel, elcykel eller tjenestebil til rådighed, og det er nødvendigt at have kørekort.

Vi tilbyder dig:
  • en vel tilrettelagt introduktion tilpasset dine behov
  • et godt og åbent arbejdsmiljø med plads til forskellighed og med indflydelse og faglig udvikling i fokus
  • en stor variation i opgavernes mængde og indhold
  • mulighed for at lære hjemmesygeplejen at kende og opnå praktisk erfaring
  • engagerede sygeplejersker i alle aldre
  • en spændende og afvekslende hverdag med mulighed for stor selvstændighed i udførelsen af vore sygeplejeopgaver
  • faglig sparring med kolleger
  • en tydelig sygeplejefaglig ledelse med fokus på kerneopgaven
Vi forventer, at du:
  • kan trives i en hverdag, hvor du dels skal arbejde selvstændigt, prioritere og have overblik og dels være en teamspiller.
  • har situationsfornemmelse, er fleksibel, er robust, initiativrig, kreativ og udviklingsorienteret
  • har interesse for forebyggende og rehabiliterende arbejde og for at sikre gode patientforløb
  • vil medvirke aktivt til et godt tværfagligt samarbejde og udøve sygepleje gennem andre.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og DSR.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende
områdesygeplejerske Mari-Ann Haugaard på tf. 99 31 39 95 eller områdesygeplejerske
Bodil Foged Nielsen på tf. 99 31 39 80.

Send/mail os din ansøgning med relevante bilag, så vi har den senest søndag den 25. august 2019. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag i begrænset omfang, som fx ansøgning og CV.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 27. august 2019 på Bautastenen 3, 9230 Svenstrup. Forud for endelig ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Sygeplejen i Aalborg Kommune arbejder proaktivt og dynamisk med at udvikle kerneopgaverne med afsæt i Det nære Sundhedsvæsen og Vision 2020
Sygeplejen i Aalborg Kommune er i en rivende udvikling og arbejder målrettet med at:
  • udføre sygepleje i forhold til patienter i komplekse og akutte forløb samt specialopgaver
  • lede sygepleje ved at koordinere indsatser omkring patienten gennem tidlig opsporing og medinddragelse af patienten og dennes netværk
  • formidle sygepleje gennem konsulentrollens mangfoldighed
  • udvikle sygeplejen gennem systematisk kvalitetsudvikling bl.a. via auditering.
Aktuelt arbejder vi meget med grundlæggende rehabilitering, triage, tidlig opsporing og akutsygepleje.

På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Social og sundhed

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    25-08-2019