Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

FREMDRIFT søger Socialrådgivere/Socialformidlere


Vi søger agile og udviklingsorienterede socialrådgivere/socialformidlere til nyoprettede stillinger ved indsatsen FREMDRIFT efter 82 a, b, og d. Det er faste stillinger gerne med opstart pr. 15. august 2019 eller snarest derefter på 37 timer ugentligt.

Om stillingen
Fremdrift er en ny indsats i Ældre – Handicapforvaltningen, der primært er rettet til borgere tilkendt førtidspension, der har svært ved at få hverdagen til at fungere, og derfor skal støttes på helt nye måder for en kortere periode. I FREMDRIFT har vi nemlig den tilgang, at de fleste borgere kan hjælpes med korte intensive forløb. Derfor vil FREMDRIFT udelukkende have korte forløb at tilbyde borgerne i den rehabiliterende indsats.
Vi går efter, at den hjælp som borgerne har behov for, skal skabes sammen med borgerne, men tilpasset den enkelte borgers udfordring og problemer, og løsningen skal være med fokus på borgerens ressourcer og potentiale.

I FREMDRIFT har vi fokus på kollegial ordentlighed, kreativitet og handlekraft. Vi er nysgerrige af natur og finder løsningerne i et fællesskab med andre relevante aktører. Vores forståelse af arbejdet med kerneopgaven er funderet i en tillid til at være agile og kontinuerligt designe relevante metoder og løsninger til gavn for borgerne. Vi vægter, at vi er forskellige og ser det som en mulighed for at supplere hinanden i hverdagen. Vi har en stærk fællesskabsfølelse.

Stillingen er for dig, hvis du:
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler med flere års erfaring med myndighedsopgaven og gerne inden for Voksen – Handicap området.
  • Har erfaring med servicelovens bestemmelser
  • Har indgående kendskab til relevante aktører på området
  • Er kreativ i tanke og handling, og tør sætte det i spil i hverdagen
  • Kan lide at arbejde i et flerfagligt fællesskab

Vi forventer af dig, at du:
  • Selvstændigt kan varetage det sagsbehandlende opdrag og overlevering til rette aktører
  • Kan arbejde tværfagligt i samarbejdsrelationer, både internt og eksternt
  • Er god til at samskabe med borgerne og gør det på en åben og anerkendende måde
  • Er proaktiv og klar på at præge og udvikle fagligheden i opgaveløsningen.
  • Kan arbejde med Voksenudredningsmetoden og med målrettet dokumentation i dagligdagen.
  • Kan arbejde i en hverdag der er uforudsigelig og under stadig forandring.
I FREMDRIFT bliver du en del af:

Et arbejdsfællesskab med talentudvikling af medarbejderne både fagligt, såvel som personligt. Det er en præmis at du er nysgerrig på at lære dig selv bedre at kende og føler dig fortrolig i at arbejde med dine egne udfordringer på en ressourcefokuseret måde. Der er mulighed for at deltage i transfer – supervision.
  • Et arbejdsfællesskab med høj faglig indsigt, viden og erfaring – hvor vi præger fremtidens rehabiliterende indsatser.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer sociale arrangementer
  • En travl hverdag med mulighed for at forme din egen stilling, og for at afprøve kreative løsninger.

Arbejdsstedets adresse:
Prinsensgade 36, 9000 Aalborg.

Vil du vide mere?
Der afholdes informationsmøde d. 28. maj kl. 16 – 17 i mødelokale 1 på Storemosevej 19, 9310 Vodskov. Lokalet finder du i kælderniveau. Du er også velkommen til at kontakte leder af Fremdrift Camilla Ottesen på telefon: 25205485

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 20. og 21. juni 2019

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ældre- og Handicapforvaltningen er en af Aalborg Kommunes syv forvaltninger. Vi er Danmarks 3. største kommune med over 200.000 indbyggere.

Du vil blive en del af Ældre- og Handicapforvaltningen med ca. 6.500 medarbejdere.
I Ældre- og Handicapforvaltningen er vores vision at skabe fremtidens velfærd. Vi vil finde nye veje til at sætte ressourcer i spil og til at fremme borgernes selvstændige liv. Vores relationer og samarbejde med borgere og eksterne samarbejdspartnere er præget af værdierne nærvær, ansvarlighed og respekt.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Handicap og psykiatri

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    04-06-2019