Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Nattevagt til Botilbuddet Astrupparken – Årsvikariat fra 1. august 2019 til den 31. juli 2020

Vi arbejder for mennesker, der har brug for hjælp og støtte. Vi gør det på en måde, der sætter selvstændighed og livskvalitet højt, og samtidig sikrer vi nærvær og tryghed, når det er påkrævet. Derfor søger vi en nattevagt til Botilbuddet Astrupparken i Aalborg Øst. Vi søger en social- og sundhedshjælper eller en ufaglært med lyst til at lære.

Om organisationen:
Botilbuddet Astrupparken er en del af ledelsesfeltet Botilbud Aalborg, som hører under Fagcenter for Livskraft i Ældre og Handicapforvaltningen. Her er målgruppen mennesker med udviklingshæmning samt døve. Vi har et stort fokus på, at mål og handlinger tager afsæt i borgernes drømme. På den måde er borgernes energi og gejst den vigtigste løftestang i det faglige arbejde. Med drømmene i centrum skubber vi positivt til det, man kan, og det man kan lære på en måde, der giver høj livskvalitet og stor arbejdsglæde. Det vigtige for os er at understøtte borgernes muligheder for at føle sig betydningsfulde i eget og andres liv. Vi kalder det Livskraft.

Om stillingen og din nye arbejdsplads:
Der bor i alt 30 borgere på Botilbuddet Astrupparken, borgerne har som udgangspunkt brug for megen støtte og omsorg. Der er i alt 40 ansatte samt vikarer som du får et samarbejde med. Der er to vågne nattevagter og du arbejder derfor som vågen nattevagt sammen med en kollega. Du refererer til den assisterende leder.

Dine kerneopgaver vil være:
  • Nattevagtsopgaver
  • Morgenvækning
Vi forventer, at du er:
  • Omsorgsfuld og ansvarsbevidst
  • Fleksibel og kan prioritere kerneopgaver.
Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med engagerede og kompetente kolleger.
  • Stor opmærksomhed på arbejdsmiljø og sikkerhed.
Stillingen er på gennemsnitlig 30 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. august 2019.

Arbejdsstedets adresse:
Botilbuddet Astrupparken, Rebildparken 61, 9220 Aalborg Øst

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 19. juni 2019 i tidsrummet kl. 9.30-12.30 på Botilbuddet Astrupparken.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte assisterende leder Camilla Walberg på tlf.: 25 52 04 99 for yderligere oplysninger.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningen
På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere.
Aalborg Kommune
Personalepolitik

Læs mere om Ældre- og Handicapforvaltningens vision og strategiske ledelsesudvikling
vision2020.aalborg.dk
Ledelseskæden
Frihedsbrevet

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Handicap og psykiatri

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    11-06-2019